Forside » Nyheder » 2017 » 2017-09 » Slut med at spekulere i opholdsgrundlag

Slut med at spekulere i opholdsgrundlag

Nyt lovforslag fjerner enhver mulighed for at opnå en bedre ret til en bolig i Danmark via et skift fra familiesammenført til flygtning. Man skal ikke kunne spekulere i sit opholdsgrundlag, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som samtidigt peger på, at nye tal for 2017 viser, at hver femte asylansøger allerede bor i Danmark.

Uanset om man kommer til Danmark som flygtning eller familiesammenført, bør man være taknemmelig og tilfreds med den hjælp, man får. Men i 2017 er hver femte ansøgning om asyl kommet fra en person, som allerede bor i Danmark, oftest som familiesammenført. Det er et bemærkelsesværdigt højt tal, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der i dag sender et lovforslag i høring, som bl.a. fjerner enhver mulighed for at opnå ret til en bolig via et skift fra familiesammenført til flygtning. Som reglerne er nu, kan kommunerne nemlig i særlige tilfælde være forpligtede til at tilbyde en bolig, hvis en person opnår asyl efter at være kommet hertil som familiesammenført. Men med det nye lovforslag kan der fremover aldrig opnås en bedre ret til en bolig ved at søge asyl, når man i forvejen er familiesammenført. Det skal ikke være noget, man kan spekulere i, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg:

Ligeså åbenlyst som det er, at vi skal hjælpe de reelle flygtninge, ligeså åbenlyst er det for mig, at nogle desværre helt åbenlyst ikke er tilfredse med, hvad vi tilbyder. Jeg har fået tal for 2017, som viser, at hver femte af vores asylansøgere befinder sig i Danmark i forvejen – typisk som familiesammenførte. Sidste år var tallet kun seks procent. Det, synes jeg, er bemærkelsesværdigt. Med dette lovforslag sørger vi for, at det er krystalklart for enhver, at man i forhold til boligplacering ikke opnår noget ekstra ved at søge asyl. Samtidig vil jeg se på, om det eventuelt er muligt med yderligere tiltag over for dem, der spekulerer i at skifte opholdsgrundlag. Der er noget helt grundlæggende forkert i at gå målrettet efter, hvordan man får mest muligt ud af det danske velfærdssystem, og det skal der gøres op med,” siger Inger Støjberg.

Lovforslaget justerer samtidig en række andre elementer i Integrationsloven.

Læs det samlede lovforslag på Høringsportalen (nyt vindue)

Sidst opdateret 18/09 2017
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden