Forside » Nyheder » 2017 » 2017-09 » Flere kommuner får støtte til handleplaner

Flere kommuner får støtte til handleplaner

Kommuner får nu støtte til at udvikle og implementere handlingsplaner til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering.

Hvis ekstremisme og radikalisering skal forebygges i kommunerne, er der behov for at sammentænke indsatsen med kommunens øvrige politikker, så der ikke opbygges parallelindsatser i forhold til håndtering af ekstremisme.

Derfor får yderligere tre kommuner nu støtte i form af konsulentydelser til udvikling og implementering af handleplaner til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Desuden modtager kommunerne undervisningsforløb, workshops samt udarbejdelse af parathedsvurdering, operationel handlingsplan og faglig støtte til eksekvering af handlingsplanerne i praksis.

De tre udvalgte kommuner er:

  • Københavns Kommune
  • Hjørring Kommune
  • Skive Kommune

Kommunerne er blandt andet udvalgt på baggrund af konkrete behov i kommunerne for at styrke det tværsektorielle samarbejde på området samt gode beskrivelser af forbedringspunkter og forventet udbytte ved deltagelse i initiativet.

Holbæk, Fredericia, Frederikshavn, Ishøj, Kalundborg, Næstved og Odense kommuner deltager allerede i initiativet, der løber til slutningen af 2017.

Yderligere oplysninger

Presseansvarlig i Styrelsen for International Rekruttering og Integration Jesper Wodschow Larsen, tlf. 72 14 21 00,

Projektansvarlig: Ayse Göksu, tlf. 72 14 28 55,

Sidst opdateret 11.09.2017
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden