Forside » Nyheder » 2017 » 2017-06 » Nyt integrationsbarometer viser fremgang i integrationen og kommunale forskelle

Nyt integrationsbarometer viser fremgang i integrationen og kommunale forskelle

Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggør i dag et nyt integrationsbarometer med centrale tal for integrationen af nyankomne og hurtig benchmark mellem kommunerne.

På det nye integrationsbarometer kan man fx se, at mere end to ud af tre nyankomne flygtninge og familiesammenførte nu bliver vurderet som jobparate i april 2017, mens det tal i juni 2015 lå helt nede på 3 pct. Og man kan følge udviklingen i IGU tæt på landsplan og i de forskellige kommuner, hvor der nu er oprettet over 600 IGU-stillinger landet over.

Kommunerne får nu et effektivt værktøj til hurtigt at sammenligne sig med hinanden. Integrationsbarometeret giver med få klik adgang til tal for, hvordan de enkelte kommuner klarer integrationsudfordringen. Man vælger selv, hvilke kommuner man ønsker at sammenligne. På den baggrund kan der indhentes erfaringer fra andre kommuner, så integrationen samlet set kan forbedres yderligere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

Regeringen har ændret selve tilgangen til integration, så der er entydigt fokus på det, vi ved, der virker, nemlig at få et arbejde. Vi skruer på alle håndtag på samme tid: stram asylpolitik, klare incitamenter og en integrationsindsats, der flyttes ud i arbejdslivet. Nu kan vi se de første resultater: Langt flere flygtninge er klar til et job og kommer ud på en arbejdsplads. Med barometret sættet vi fokus på de centrale tal – både på landsplan og i de enkelte kommuner, så vi kan sammenligne på tværs, og så kommuner med udfordringer kan lære af og sammenligne sig med de kommuner, der klarer det bedst.

Se det nye integrationsbarometer (nyt vindue)

Sidst opdateret 21/06 2017
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden