Forside » Nyheder » 2017 » 2017-04 » Fortsat lavt antal asylansøgere

Fortsat lavt antal asylansøgere

247 udlændinge søgte asyl i Danmark i marts måned.

Antallet af asylansøgere er fortsat lavt. I marts er der foreløbigt registreret 247 asylansøgere i Danmark. I de første tre måneder af 2017 er der registreret 714 asylansøgere, hvilket er markant lavere end samme periode sidste år, hvor 3.037 søgte asyl.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Jeg er glad for, at vi stadig har et lavt antal asylansøgere. Det viser, at de fælles initiativer på EU-plan og de mange stramninger, regeringen har gennemført, har haft effekt. Færre asylansøgere betyder, at vi i højere grad kan koncentrere os om at stille krav til de flygtninge, der allerede er her, så de bliver godt integreret, kommer i job og tager de danske værdier til sig.”

Der blev i 2015 og 2016 registreret henholdsvis 21.316 og 6.266 asylansøgere i Danmark.

Læs månedstallene her (pdf) (åbner i nyt vindue).

Yderligere info

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, mta@uibm.dk

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, prh@uibm.dk

Presse- og kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen, tlf. 61 98 33 92, fiu@uibm.dk

Sidst opdateret 28/04 2017
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden