Forside » Nyheder » 2017 » 2017-03 » Inger Støjberg forbedrer sagsgangen i pas-sager

Inger Støjberg forbedrer sagsgangen i pas-sager

Det skal ikke være borgerens problem, når systemet laver fejl, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Derfor bliver sagsgangen nu forbedret i de såkaldte pas-sager, hvor en person får omregistreret sit statsborgerskab i CPR-registret og dermed mister sit opholdsgrundlag i Danmark. Sagerne vil fremover blive hastebehandlet, og der vil blive givet en langt mere håndholdt vejledning.

Det forekommer, at de danske myndigheder ved en fejl får en person registreret som dansk statsborger i CPR-registret. Resultatet kan være, at personen kan leve et helt almindeligt liv i Danmark med uddannelse og job, få udstedt et dansk pas og være helt uvidende om, at der er sket en fejl.

Hvis fejlen bliver opdaget, bliver personen omregistreret i CPR-registret. Det vil sige, at personen får at vide, at vedkommende reelt ikke er dansk statsborger, at det danske pas ikke længere kan bruges, og personen ikke længere har sit normale opholdsgrundlag i Danmark med ret til at arbejde etc.

For den berørte person kan dette være en voldsom forskrækkelse, og det får nu udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til at forbedre sagsgangen. Det skal ikke være borgerens problem at få styr på tingene, når systemet har begået en fejl, fastslår ministeren:

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det er sagen om Anita Pedersen, som har fået mig til at se nærmere på vores praksis. For det er selvfølgelig meget ubehageligt, når en borger, der hele sit liv har troet, at hun er dansk statsborger, pludselig får at vide, at det er hun faktisk ikke – på baggrund af en fejl begået af myndighederne. Man forstår godt, at det må føles meget frustrerende, og når der sker fejl af denne art, må vi som myndigheder naturligvis tage ansvar for at få rettet op på dem i en fart.”

Når fejlen er opdaget, er processen den, at personen er nødt til at søge om dansk statsborgerskab. Det er ikke noget, hverken ministeren eller ministeriet har mulighed for at give. Personen er nødt til at vente på at få sin sag igennem Folketinget, der som de eneste kan give dansk statsborgerskab.

Samtidig kan personen have brug for et opholdsgrundlag i Danmark, mens sagen behandles. Dette skal søges hos Udlændingestyrelsen.

Dette forløb vil Inger Støjberg nu have gjort bedre:

”Fremover hastebehandler vi derfor denne type sager og sikrer, at borgere får en langt bedre hjælp. Der er nogle nødvendige led, man skal igennem, fordi det at få dansk statsborgerskab kræver, at Folketinget bevilger det ved lov. Men sagerne kommer øverst i bunken, og personen vil blive guidet igennem hele processen. For når systemet laver en fejl, skal det naturligvis ikke være borgerens problem at få ryddet op.”

Sager af denne type vil fremover blive behandlet som følger:

  • Hvis borgeren vælger at søge om statsborgerskab, vil ministeriet fremover hastebehandle sagen og hurtigst muligt forelægge sagen for Indfødsretsudvalget, så borgeren om muligt kan optages på førstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.

  • Udlændinge- og Integrationsministeriet vil sikre en bedre vejledning og orientere borgeren om, hvordan vedkommende skal forholde sig i forhold til spørgsmål om fx opholdstilladelse og arbejdstilladelse.

  • I forhold til opholdsgrundlaget vil ministeriet fremover kontakte Udlændingestyrelsen, inden borgeren omregistreres i CPR, så styrelsen er orienteret om sagen og af egen drift kan kontakte borgeren og tage hånd om den videre ansøgningsproces.

  • Derudover vil ministeriet vejlede borgeren helt konkret om, hvilke ansøgningsskemaer vedkommende nu skal udfylde, og styrelsen vil dernæst kontakte borgeren for at hjælpe med ansøgningsprocessen og hastebehandle sagen.

Fakta

Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver opmærksom på, at en person fejlagtigt står registreret som dansk statsborger i CPR-registreret, foranledninger ministeriet, at personen bliver omregistreret i CPR-registeret. I disse tilfælde vejleder Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at der kan ansøges om dansk statsborgerskab efter retningslinjerne i indfødsretsaftalen.

Samtidig vejleder ministeriet om, at ministeriet i sager, hvor en person fejlagtigt har fået udstedt et dansk pas, efter fast praksis forelægger ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på stillingtagen til dispensation for betingelserne i indfødsretsaftalen. 

Hvis Indfødsretsudvalget finder, at den pågældende person skal have dansk indfødsret, medtages vedkommende i et af de to årlige lovforslag om statsborgerskab.

Ministeriet oplever ikke mange sager, hvor en ansøger om dansk indfødsret tidligere – fejlagtigt – har fået udstedt et dansk pas. Der har således i perioden fra august 2014 til december 2016 været forelagt 17 sager for Folketingets Indfødsretsudvalg

I den mellemliggende periode – mens personen søger om dansk statsborgerskab – har vedkommende mulighed for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ganske særlige grunde. Ansøgningen er ikke omfattet af kravet om betaling af gebyr. Udlændingestyrelsen vil efter modtagelse af ansøgningen meddele ansøgeren processuelt ophold og hastebehandle ansøgningen. Hvis udlændingelovens grundlæggende regler for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, er opfyldt, og det ikke er i strid med udlændingelovens øvrige regler, vil der blive meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Herefter vil det blive vurderet, hvorvidt ansøgeren kan få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen, tlf. 61 98 33 92, [email protected]

Sidst opdateret 31/03 2017
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden