Forside » Nyheder » 2017-11 » Satspuljemidlerne skal fremme integrationen og bekæmpe bandekriminalitet

Satspuljemidlerne skal fremme integrationen og bekæmpe bandekriminalitet

Regeringen har sammen med forligskredsen for satspuljemidlerne indgået aftale om at fremme integrationen og bekæmpe bandekriminaliteten via nye satspuljeinitiativer.

Flere udlændinge skal integreres gennem både beskæftigelse og det enestående foreningsliv, vi har i Danmark. Samtidig skal der sættes en stopklods for rekrutteringen til bandekriminaliteten. Det er regeringen og forligskredsen for satspuljemidlerne netop blevet enige om.

I aftalen indgår blandt andet disse initiativer:

  • Kommunerne skal ansætte lokale kommunale integrations- og beskæftigelsesambassadører, som skal være med til at sikre, at kommunerne får langt flere flygtninge ud på virksomhederne – med det klare mål at blive selvforsørgende. Der skal ske et bedre match mellem virksomhed og flygtning, som tager højde for virksomhedernes behov for arbejdskraft.
  • Flere udlændinge skal ud og deltage i foreningslivet. Dansk Idræts Forbunds koncept Get2sport skal derfor udbredes til flere kommuner. Derigennem får både børn og voksne en større og bedre tilknytning til det danske samfund.
  • En ny taskforce skal i samarbejde med kommunerne sætte en stopper for bandernes rekruttering af børn og unge indvandrere. Banderne arbejder målrettet for at rekruttere børn og unge til kriminalitet og har fokus på dem, som vokser op og færdes i ghettoområderne. Taskforcen sætter samtidig fokus på forældrenes ansvar for at holde deres børn væk fra det hårde gademiljø og i stedet styrke tilknytning til skolen og almindelige fritidsaktiviteter.
  • Myndighedernes mulighed for at gennemføre succesfulde exit-forløb med fx tidligere bandemedlemmer skal styrkes.
  • Politiets elektroniske søgeværktøj ”Socialsøg” udrulles til alle landets politikredse, så myndighederne kan sætte tidligere og mere effektivt ind for at undgå, at udsatte børn og unge havner i fx bandemiljøet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

Jeg synes, vi har indgået en rigtig god aftale, som dels vil få flere flygtninge og indvandrere i arbejde og dels vil gøre dem mere deltagende i det danske foreningsliv. Vi stiller klare krav – både til kommunerne og til den enkelte. Aftalen understøtter regeringens ambition om, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal være i beskæftigelse inden for tre år efter deres ankomst, og nu hvor vi kan se, at langt flere flygtninge bliver vurderet som jobparate, så er det bare med at få dem i sving.” 

Vedrørende task forcen siger Inger Støjberg:

Vi ser gang på gang, at mindre søskende lader sig inspirere af kriminelle storebrødre eller andre dårlige rollemodeller i deres nærmiljø, mens forældrene er fuldstændigt fraværende. Derfor sammensætter vi nu en task force, som skal samarbejde tæt med kommunerne om at holde børn og unge indvandrere væk fra bandemiljøet, samtidig med at ansvarsløse forældre straffes økonomisk, hvis ikke de magter at holde deres børn væk fra kriminalitet.

Læs den fulde aftaletekst (pdf) (nyt vindue)

Fakta

Forligskredsen består af: Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, SF, De Radikale og  Alternativet.

Liste over Udlændinge- og integratiosordførere:

V: Marcus Knuth (33 37 45 03 / [email protected])

DF: Martin Henriksen (33 37 51 29 & 61 62 42 33 / [email protected])

LA: Laura Lindahl (37 37 49 06 / [email protected])

Kons.: Naser Khader (23 24 76 88 / [email protected])

S: Mattias Tesfaye (33 37 40 31 / [email protected])

SF: Holger K. Nielsen (33 37 44 14 / [email protected])

RV: Sofie Carsten Nielsen (33 37 47 22 / [email protected])

Alt.: Josephine Fock (33 37 48 07 / [email protected])

Sidst opdateret 02/11 2017
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden