Forside » Nyheder » 2016 » UIBM meddeler: Nu kan der igen behandles visumansøgninger (opdateret)

UIBM meddeler: Nu kan der igen behandles visumansøgninger (opdateret)

De tekniske problemer i udlændingemyndighedernes centrale elektroniske visumsystem VIS er nu løst. Det betyder, at de danske repræsentationer i udlandet nu igen kan behandle alle typer af visumsager.

Der gennemføres derudover digital kontrol af visumindehavere ved Danmarks ydre Schengengrænser på normal vis.

Myndighederne beklager ulejligheden for de personer, som er blevet berørt. I forbindelse med IT-nedbruddet hos Udlændige-, Integrations-, og Boligministeriet er der opstået en ophobning af sager. Myndighederne bestræber sig på, at alle sager bliver behandlet og afgjort hurtigst muligt.

Hvis du som borger har spørgsmål til en konkret sag, kan du kontakte den danske repræsentation, hvor du har indgivet din ansøgning.

Find kontaktoplysninger til danske repræsentationer på Udenrigsministeriets hjemmeside (nyt vindue)

(Opdateret:)

Der arbejdes fortsat på at skabe adgang for Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til at gennemføre visumsagsbehandling ved anvendelse af visumsystemet VIS, herunder også at behandle klagesager.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationschef i UIBM, Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

Sidst opdateret 09.05.2016
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden