Forside » Nyheder » 2016 » Inger Støjberg overværer stikprøvekontrol ved den dansk-tyske grænse

Inger Støjberg overværer stikprøvekontrol ved den dansk-tyske grænse

Mandag den 2. maj kommer udlændinge-, integrations og boligminister Inger Støjberg til Frøslev og Padborg for at se politiets arbejde i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol.

Udlændingeministeren skal overvære, hvordan politiet udfører stikprøvekontrollen, og hun skal bl.a. høre om grænsekontrollens effekt på menneskesmugling.

”Politiet udfører et kæmpe stykke arbejde i forbindelse med grænsekontrollen, og det er et helt nødvendigt stykke arbejde, som jeg glæder mig til at se i praksis. Der kommer stadig et meget stort antal flygtninge og migranter til Europa, og derfor er vi nødt til at holde styr på, hvem der rejser ind i landet ved den dansk-tyske grænse,” siger Inger Støjberg.

Program

13.00: Besøg i Udlændingekontrolafdelingen, Toldbodvej 8, 6330 Padborg. Politidirektøren og chefpolitiinspektøren fra Syd- og Sønderjyllands Politi vil orientere om, hvordan stikprøvekontrollen foregår, samt om kontrollens effekt på menneskesmugling.

13.40: Besøg ved den dansk-tyske grænse ved Frøslev, hvor Inger Støjberg skal overvære stikprøvekontrollen.

Pressen er velkommen til at deltage under hele besøget.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Sarah Andersen, tlf. 61 98 33 92, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, [email protected]

Sidst opdateret 29.04.2016
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden