Forside » Nyheder » 2016 » 2016-12 » Forældreansvaret blandt udsatte minoritetsforældre skal styrkes

Forældreansvaret blandt udsatte minoritetsforældre skal styrkes

Fire kommuner får nu støtte til at afprøve metoden 'De Utrolige År' til etniske minoritetsforældre. Det skal hjælpe børn i udsatte minoritetsfamilier og skabe bedre trivsel for hele familien.

Hvis børn fra udsatte minoritetsfamilier skal trives og blive ordentligt integreret i det danske samfund, har de behov for familiens opbakning, god opdragelse og sprogstimulering. Og der er behov for en tidlig indsats, hvis mistrivsel og marginalisering af disse børn skal forebygges.

Derfor sætter Udlændinge- og Integrationsministeriet et udviklingsprojekt i gang, der skal styrke forældreansvaret hos udsatte etniske minoritetsforældre. Dette gøres gennem udbredelse af metoden 'De Utrolige År', der nu skal afprøves til udsatte etniske minoritetsforældre i fire danske kommuner.

Projektet handler dels om at opkvalificere kommunale fagpersoner og dels om at undervise de udsatte etniske minoritetsforældre. Det sigter på at styrke båndet mellem børn og forældre og styrke samarbejdet mellem forældre og pædagoger til gavn for børnene.

Kommunerne Holstebro, Mariagerfjord, Ishøj og Høje-Taastrup er blevet udvalgt til at deltage i projektet og samarbejde om det evidensbaserede program med VIA University College. Fælles for kommunerne er, at de allerede arbejder med metoden og desuden ønsker at styrke indsatsen over for udsatte etniske minoritetsforældre og deres børn.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10,

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83,

Presse- og kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen, tlf. 61 98 33 92,

Sidst opdateret 19/12 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden