Forside » Nyheder » 2016 » 2016-11 » Udbud: Mønsterskoleprojekt for at forebygge hadforbrydelser

Udbud: Mønsterskoleprojekt for at forebygge hadforbrydelser

Udbud på rammeaftalen vedrørende et udviklingsprojekt på fire skoler.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udbyder opgaven med udvikling af et mønsterskole-koncept, hvor der sættes ind over for intolerance og fjendebilleder på tværs af forskelligheder som køn, hudfarve, social og kulturel baggrund, livsanskuelser, seksuel orientering, funktionsevne m.v. Projektets overordnede formål er at styrke inklusion, fællesskab, gensidig respekt og forståelse. Dette sker som led i udmøntningen af regeringens handlingsplan for at forebygge radikalisering og ekstremisme og som opfølgning på en kortlægning af hadforbrydelser i Danmark, gennemført af COWI. Det centrale i projektet vil være at udvikle og afprøve et metodisk koncept, der skal skabe rammer for, at skoleledere, lærere og øvrigt personale på skolerne bearbejder deres egen praksis og får redskaber til at fremme et inkluderende skolefællesskab, hvor elever og alle andre på skolen udviser respekt og forståelse for hinandens forskelligheder.

Der afsættes i alt 1,1 mio. kr. inklusiv moms til at gennemføre denne udviklingsopgave. Opgaven er planlagt til at blive udført i over en to-årig periode, 2017 til 2018.

Den udbudte opgave

Opgaven omfatter:

  • udvikling af et metodekoncept
  • undervisning af ledelse og personale på fire udvalgte skoler
  • gennemførelse af netværksaktiviteter
  • implementeringsstøtte til de fire skoler
  • udvikling af koncept for resultatdokumentation
  • varetagelse af styregruppe, følgegruppe og statusrapporter, herunder intern evaluering
  • formidling af opnåede resultater og erfaringer.

Praktiske oplysninger

Tilbuddet skal være indleveret senest den 25.november 2016, kl.12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning.

Hent Delaftale 1 (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 04/11 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden