Forside » Nyheder » 2016 » 2016-11 » Udbud: Evaluering af Helhedsorienteret indsats vedr. udsatte etniske minoritetsforældre

Udbud: Evaluering af Helhedsorienteret indsats vedr. udsatte etniske minoritetsforældre

Evaluering af projekt der skal styrke forældrerollen og forældreansvaret blandt udsatte etniske minoritetsforældre.

Som led i projektet Helhedsorienteret indsats vedr. udsatte etniske minoritetsforældre er der afsat 1.000.000. kr. til gennemførelse af en evaluering, som skal følge indsatsen gennem projektperioden, som strækker sig fra december 2016 til maj 2019.

Helhedsorienteret indsats vedr. udsatte etniske minoritetsforældre skal styrke forældrerollen og forældreansvaret blandt udsatte etniske minoritetsforældre. Der er afsat 7,5 mio. kr. i en ansøgningspulje, som forventes fordelt på fire kommuner, der skal afprøve og implementere det evidensbaserede forældreprogram De Utrolige År (DUÅ) til udsatte etniske minoritetsforældre. Projektet har både fokus på opkvalificering af kommunale fagpersoner og undervisningsforløb til udsatte etniske minoritetsforældre til børn i alderen 0-6 år.

Evalueringen af projektet skal frembringe en analyse og vurdering af projektets resultater, effekter og erfaringer samt en vurdering af projektets barrierer og udviklingspotentialer. Evalueringen forventes at indeholde fremadrettede og fagligt underbyggede anbefalinger til forankring og eventuel udbredelse af DUÅ til udsatte etniske minoritetsforældre.

Evalueringsperioden strækker sig fra ultimo 2016 til medio 2019.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet gennemfører et udbud på rammeaftalen vedrørende evalueringsopgaven.

Deadline er den 18. november 2016 kl. 12.00.

Hent Delaftale 2 (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 01/11 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden