Forside » Nyheder » 2016 » 2016-10 » Udbud: Kortlægning af kommunernes indsats med at forebygge radikalisering og ekstremisme

Udbud: Kortlægning af kommunernes indsats med at forebygge radikalisering og ekstremisme

Udbud på rammeaftalen vedrørende kortlægning af den danske indsats i forhold til at forebygge radikalisering og ekstremisme i regi af kommunerne.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udbyder opgaven med at kortlægge indsatsen i kommunerne med at forebygge radikalisering og ekstremisme. Formålet med kortlægningen er at skabe et overblik over de metoder, som bruges lokalt i forebyggelsesarbejdet, at beskrive arbejdsgangene i samarbejdet mellem kommunale aktører og andre myndigheder samt at få øget viden om de konkrete sager med radikaliserede unge, som kommunerne har behandlet de sidste tre år.

Kortlægningens resultater skal bidrage til at understøtte det eksisterende kommunale arbejde med sager og samtidig give nationale myndigheder en samlet viden om, hvordan opgaven håndteres i kommunerne for at kunne styrke rådgivningen og dermed bidrage til at skabe en mere ensartet og systematisk sagsbehandling på tværs af landet. Kortlægningen skal samle den bedste og mest aktuelle viden på feltet.

Der afsættes 1,5 mio. kr. inklusiv moms til at gennemføre kortlægningen. Opgaven er planlagt til at blive udført i perioden december 2016 til oktober 2017, begge måneder inklusive.

Den udbudte opgave

Opgaven omfatter:

  • En analyse og gennemgang af sager i regi af kommunerne
  • En analyse af brug af metoder og foranstaltninger i kommunerne
  • En analyse af samarbejde og organisering i kommunerne
  • En samling af cases

Praktiske oplysninger

Tilbuddet skal være indleveret senest den 11.november 2016, kl.12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning.

Hent Delaftale 1 (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 21/10 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden