Grønt er det nye sort

Nyt inspirationskatalog skal hjælpe landets boligforeninger med at gøre deres gårde til grønne og rekreative oaser, som beboerne har lyst til at bruge, og som ældes med ynde.

Mange byer er berigede med en masse arealer, små som store, der ligger spredt ud omkring og imellem bygningerne. Mange af disse bliver brugt flittigt af beboerne. Et nyt inspirationskatalog går i dybden med 14 eksempler, der giver et billedrigt og beskrivende overblik til brug for de, der arbejder med fornyelse af gårdanlæg.

Man kan finde disse særlige fællesarealer klemt inde imellem lejlighedskomplekser eller lige op ad større beboelsesejendomme. De er blevet bedre, grønnere og flottere med årene, og dermed mere attraktive for byens borgere. Mange skal blot træde et par meter uden for deres bagtrappe eller hoveddør, og så er der rig mulighed for at være sociale, læse under et træ, grille ved fællesbænkene eller bare slappe af.  

Gårdforbedringer skaber yderligere et incitament til mere vidtrækkende fornyelser og positive forandringer, fx af de omkringliggende bygninger. Inspirationskataloget tager udgangspunkt i gårdfornyelser foretaget under byfornyelsen.

Håbet er, at det nye inspirationskatalog kan inspirere alle, der er med til at planlægge nye gårdanlæg i vores byer. Kataloget viser fx, hvorfor og hvordan grønne områder kan bruges til at fremme et socialt fællesskab, og hvordan flotte grønne arealer kan anlægges. Det udlægger både teknisk viden omkring beplantning, men kommer også vidt omkring de kvalitative aspekter, som fx oplevelsesværdien af et gårdanlæg.

Hent 14 nye byhaver - et inspirationskatalog

Forfatteren af et tidligere inspirationskatalog over byhaver, som Bygge- og Boligstyrelsen udgav i 1996, Karen Attwell, har desuden genbesøgt gårdanlæggene og givet en faglig vurdering af, hvordan de har klaret ’tidens tand’.

Hent Beboernes byhaver - genbesøg af gårdanlæg fra publikationen '14 Byhaver - en faglig vurdering'

Sidst opdateret 27/10 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden