Forside » Nyheder » 2016 » 2016-06 » Samarbejde puster nyt liv i mindre byer

Samarbejde puster nyt liv i mindre byer

Hvordan kan kommuner og lokalsamfund samarbejde for i fællesskab at skabe områdefornyelse og puste nyt liv i mindre byer? Det giver en udgivelse nogle gode, anvendelige bud på.

Udgivelsen Sammen skaber vi udvikling indeholder inspiration, råd og viden til politikere, kommunale administrationer og lokale samarbejdsparter om, hvordan de bedst muligt samarbejder om områdefornyelse i mindre byer – fra idéfase til afslutning og forankring.

Udgivelsen tager udgangspunkt i fire gode eksempler fra de mindre byer Felsted i Aabenraa Kommune, Hasle i Bornholms Regions kommune, Karby i Morsø Kommune og Kværndrup i Faaborg-Midtby Kommune, som alle har gennemført områdefornyelse og fået skabt nyt liv til gavn for byernes indbyggere. Konkret fokuserer eksemplerne fra de fire byer på, hvordan byerne har opnået lokalt ejerskab – både til at igangsætte de projekter, der sigter på områdefornyelse, og til den efterfølgende drift af projekterne.

En central pointe om samarbejdet er, at uanset om det er lokale aktører eller kommunen, som tager det første initiativ til områdefornyelsen, er det vigtigt, at der bliver afsat tid til at drøfte, hvad områdefornyelsen egentlig går ud på. I den sammenhæng skal både kommune og lokalsamfund være forberedt på, at dialog og forventningsafstemning kræver tid og mange ressourcer. Og at kendskabet til hinanden betaler sig, fordi det gør samarbejdet nemmere undervejs.

Udgivelsen Sammen skaber vi udvikling er udarbejdet af Aabyfornyelse og Promonitor Byudvikling.

Hent Sammen skaber vi udvikling

Sidst opdateret 02/06 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden