Forside » Nyheder » 2016 » 2016-06 » Nyt barometer sætter skub i byfornyelsen

Nyt barometer sætter skub i byfornyelsen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet lancerer nu et nyt barometer, der gør det lettere og mere tilgængeligt for byplanlæggere og borgere at vurdere liveability i midlertidige byrum og skabe byfornyelse. Herudover kan barometeret inspirere flere byer til byfornyelse.

Hvordan kan man vurdere, om midlertidige byrum er gode at opholde sig i, og hvilke værdier er det, brugere af byrum lægger vægt på? Det har Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet fået udarbejdet et redskab til at få svar på i form af det nye ’liveabilitybarometer’. ’Liveability’ er de livskvaliteter eller livsmuligheder, som en by tilbyder sine borgere for at leve et godt liv.

Barometeret fastlægger med udgangspunkt i det midlertidige byrum ’Linjen på Nørrebro’ i København ni liveabilityværdier, som brugerne dér har lagt vægt på. Mennesker lægger ikke vægt på det samme, men hundrede mennesker lægger ikke vægt på hundrede forskellige ting, så barometeret opererer med typiske træk, der kendetegner gode, midlertidige byrum. Det er bl.a. værdier som ’aktivt’ og ’hjemligt’.

Måleredskabet er suppleret af rapporten ’Bytopia’, der går bag om det midlertidige begreb, beskriver udviklingen inden for midlertidig byfornyelse og fremhæver en række danske eksempler på udvikling og omdannelse af byområder ved hjælp af midlertidige indsatser.

For eksempel havneområdet i Køge, kaldet ’Køge Kyst’, der via udekøkken, legeplads og plantekasser har skabt fornyet liv i byen, mens havneområdet bliver udviklet og opbygget. Eller i Fredericia, hvor den nye bydel ’FredericiaC’ har etableret tre midlertidige byrum: ’Grow Your City’, som er nyttehaver, ’C-byen’, som er en ”containerby” for iværksættere og ’De Orange Haller’, som lægger rum til sportsaktiviteter. På den måde er borgerne med til selv at udvikle, hvad det er for en by, de har lyst til at bo og drive virksomhed i.

Liveabilitybarometeret er udarbejdet af den antropologiske virksomhed ’Gemeinschaft’.

Hent liveabilitybarometeret

Hent skema til noter og analyse

Hent rapporten ’Bytopia’


Relevante udgivelser

Hent notatet ’Midlertidighed som byudviklingsstrategi – et værktøj til vækst’

Sidst opdateret 14/06 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden