Forside » Nyheder » 2016 » 2016-06 » Integrationsdebatten kommer til Folkemødet

Integrationsdebatten kommer til Folkemødet

Inger Støjberg diskuterer integration med virksomheder, kommuner og organisationer.

Hovedteamet er Flere flygtninge i job, nye veje – nye muligheder, når Udlændinge-, Integrations- og boligminister Inger Støjberg stiller op til debat med repræsentanter for en række virksomheder og organisationer på Folkemødet 2016 på Bornholm, der indledes 16. juni.

Formålet med debatarrangementet er på den ene side at belyse de udfordringer, der er i forhold til at få flere flygtninge ind på det danske arbejdsmarked og på den anden side synliggøre de gode eksempler, der findes på, hvordan det kan lykkes.  

Debattørerne vil bl.a. diskutere, hvordan man kan skabe de nødvendige rammer for flygtninge og virksomheder for at opnå en succesfuld integrationsindsats og undgå at gentage fortidens fejltagelser. Virksomhederne kommer også med deres bud på, hvad der skal til for at få flere flygtninge i arbejde.

Blandt deltagerne er Laurits Rønn, administrerende direktør i Dansk Erhverv, Søren Heisel, Forbundssekretær i 3F og repræsentanter bl.a. for Arriva og NCC Construction.

Som ordstyrer deltager direktør Kasper Kyed, Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Debatmødet er arrangeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der har ansvaret for at sikre, at integrationsindsatsen omsættes til effektiv og virksom praksis i kommunerne.

Arrangementet finder sted torsdag den 16. juni kl. 15.00-15.45 i Røgeriets mødetelt 3 i Allinge.

Inger Støjberg deltager også i debatarrangementet Integration – hvilken rolle kan civilsamfundet spille?, der har fokus på, hvordan de mange frivillige, lokale initiativer kan gøre en forskel og hvordan, man skaber de bedste rammer og fjerner evt. barrierer. Blandt de øvrige deltagere er social- og indenrigsminister Karen Ellemann, Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, Vibe Klarup-Voetmann formand for Frivilligrådet og Yasar Cakmak, formand for Rådet for Etniske Minoriteter.

Debatten er arrangeret af Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet og finder sted lørdag den 18. juni kl. 9.30 -10.30, A24 Samskabelsesarenaen - Danchells Anlæg.

Gå ikke glip af disse andre arrangementer med fokus på Integration:

Aydin og Monopolet - Hvorfor kan de ikke bare få et job? om mødet mellem de nye flygtninge og det danske arbejdsmarked.

Tidspunkt: Torsdag den 16. juni 2016 kl. 17.45-18.45.
Sted: Røgeriets mødetelt 3

Fra ankomst til job – med fokus på, hvordan man bedst sikrer det rette match mellem flygtninges kompetencer og virksomhedernes behov.

Tidspunkt: Fredag den 17. juni 2016, kl. 10.00-10.55
Sted: IT-Branchens skib i Allinge Havn (placering H-12).

Læs mere på Folkemødets hjemmeside (nyt vindue)

Yderligere information

Nina Svanborg
Souschef
Kontoret for Integration & Medborgerskab
Tlf.: +45 22 31 45 82
[email protected]

Jesper Wodschow Larsen
Pressemedarbejder
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Tlf.: +45 72 14 21 66
[email protected]

Sidst opdateret 14/06 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden