Forside » Nyheder » 2016 » 2016-05 » Inger Støjberg: 24-års-reglen er vigtig

Inger Støjberg: 24-års-reglen er vigtig

Halvt så mange nydanskere med ikke-vestlig baggrund gifter sig med en ægtefælle uden for Danmark, som før 24-års-reglen trådte i kraft.

Halvt så mange nydanskere med ikke-vestlig baggrund gifter sig med en ægtefælle uden for Danmark, som før 24-års-reglen trådte i kraft. Nu gifter de sig i højere grad med personer af dansk oprindelse eller gifter sig senere. Et skridt i den rigtige retning for integrationen, mener Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg.

Ægteskabsmønstret for personer med ikke-vestlig oprindelse har ændret sig siden år 2000. Andelen af gifte nydanskere, der finder en ægtefælle i udlandet, er halveret på 15 år.

Den gennemsnitlige ægteskabsalder for kvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse er desuden steget markant. 42 procent af kvinder, der giftede sig i år 2000, var således under 24 år, mens andelen i dag kun er halvt så stor. Blandt mænd er der også sket en halvering i den tilsvarende andel.

Udviklingen i ægteskabsmønstret kan formentlig bl.a. forklares af de ændrede familiesammenføringsregler, herunder 24-års-reglen og tilknytningskravet, som blev indført tilbage i 2002 af den daværende VK-regering.

Som jeg ser det, er det her et tydeligt eksempel på, at 24-års-reglen og tilknytningskravet har virket efter hensigten. Frem for at hive en ægtefælle til Danmark, der kan have svært ved at forstå, hvad Danmark er for et land, og hvilke muligheder og forpligtelser der følger med, når man bor i Danmark, ser vi nu, at ægtefællen i højere grad findes i Danmark. Samtidig kan vi se, at nydanskerne i dag er ældre, når de gifter sig. Det håber jeg er et udtryk for, at både kvinder og mænd har fokus på at få en uddannelse, inden de gifter sig, og dermed på lige fod skaber et grundlag for at forsørge sig selv og den familie, de skaber.

Fakta

Andelen af de viede nydanskere med ikke-vestlig oprindelse, der finder en ægtefælle i udlandet, er faldet fra 64 procent i 2000 til 30 procent i 2015.

42 procent af kvinder, der giftede sig i år 2000, var under 24 år, mens det i dag er faldet til 20 procent.

19 procent af mænd, der giftede sig i år 2000, var under 24 år, mens det i dag er faldet til 9 procent.

Hent faktaark om 24-års-reglen og tilknytningskravet (Word) (nyt vindue)

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Sarah Andersen, tlf. 61 98 33 92, [email protected]

Sidst opdateret 23/05 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden