Forside » Nyheder » 2016 » 2016-04 » Turbo på den virksomhedsrettede danskundervisning til flygtninge

Turbo på den virksomhedsrettede danskundervisning til flygtninge

Pulje til efteruddannelse af dansklærere, som underviser voksne flygtninge.

Danskundervisningen spiller en vigtig rolle i den virksomhedsrettede indsats for flygtninge. Danskundervisningen skal i højere grad flyttes med ud på virksomhederne og sikre, at flygtninge får de grundlæggende almene og faglige danskkundskaber, der hører med til jobbet. Dette understøttes af ministeriets pulje til efteruddannelse af lærere og ledere ved danskuddannelserne for voksne udlændinge, der i 2016 udgør 2,4 mio. kr.

Puljen har i 2016 særligt fokus på den virksomhedsrettede danskundervisning, på ”Turbodansk”, som er danskundervisning, der kan påbegyndes allerede på modtagecentre efter opnåelse af opholdstilladelse, samt undervisning af flygtninge med meget kort eller ingen skolegang.

Mine forventninger til resultaterne af den fremrykkede virksomhedsrettede indsats og virksomhedsforlagte danskundervisning er store. Danskundervisningen skal moderniseres – den skal være effektiv, fleksibel, virksomhedsrettet, men også bredt anvendelig i det danske samfund. Det fremgår også af topartsaftalen og trepartsaftalen, som regeringen netop har indgået med KL og arbejdsmarkedets parter. Dette stiller store krav til lærerne, sprogskolerne og kommunerne. Derfor er det vigtigt, at vi kan støtte efteruddannelse af lærerne, så de er klædt på til opgaven. Jeg glæder mig til at se undervisningen og resultaterne i praksis på virksomhederne,” udtaler integrationsminister Inger Støjberg.

Læs mere om puljen

Sidst opdateret 05/04 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden