Forside » Nyheder » 2016 » 2016-04 » Udlændingestyrelsen har meldt det foreløbige landstal ud for 2017

Udlændingestyrelsen har meldt det foreløbige landstal ud for 2017

Det foreløbige landstal for antallet af flygtninge, der forventes at overgå til kommunerne i 2017, er fastlagt til 15.000. Den ekstraordinære flygtningesituation, som Danmark og resten af Europa befinder sig i betyder dog, at tallet kan ændre sig.

Den 1. april hvert år skal Udlændingestyrelsen melde ud, hvor mange flygtninge kommunerne kan forvente at skulle modtage til integration på landsplan i det kommende år.

Det er yderst vanskeligt at forudse udviklingen i antallet af asylansøgere både på kort og lang sigt, fordi den påvirkes af faktorer såsom situationen i Syrien og flygtningestrømmen til Danmark og Europa. Det foreløbige landstal følges derfor af en udsvingsramme på 50 pct. Det endelige landstal for 2017 vil blive fastsat i slutningen af 2016. Landstallet for 2016 er 17.000.

Udlændinge-, integrations og boligminister Inger Støjberg siger:

”Selvom det foreløbige tal for 2017 er usikkert, er det med til at give et pejlemærke, så kommunerne i videst muligt omfang kan nå at forberede sig på, hvor mange flygtninge der kommer til den enkelte kommune. Regeringen er opmærksom på, at kommunerne står med en stor opgave, når nye flygtninge skal indkvarteres og integreres. Jeg er derfor glad for, at regeringen og KL er nået til enighed i de netop overståede topartsforhandlinger om en række tiltag, der skal lette kommunernes arbejde.”

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, [email protected]
Presse- og kommunikationsrådgiver Sarah Andersen, tlf. 61 98 33 92, [email protected]

Sidst opdateret 01/04 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden