Forside » Nyheder » 2016 » 2016-04 » Regeringen vil stramme udvisningsreglerne for kriminelle udlændinge

Regeringen vil stramme udvisningsreglerne for kriminelle udlændinge

I næste folketingssamling vil regeringen fremsætte et lovforslag, der skal gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge fra Danmark.

Regeringen vil genindføre reglen om, at kriminelle udlændinge skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Stramningen blev indført af den tidligere VK-regering i 2011 med støtte fra Dansk Folkeparti og blev fjernet igen af S-R-SF-regeringen i 2012.

Med de nuværende regler kan en kriminel udlænding undgå en udvisning, hvis det blot vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen ønsker at ændre formuleringen til, at det med sikkerhed skal være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg siger:

”Udlændinge, der begår kriminalitet, er ikke velkomne i Danmark. Og jeg vil på ingen måde acceptere, at udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Derfor vil regeringen stramme reglerne, så vi sender et klart signal om, at hvis du er kriminel, så får du ikke lov til at blive her. Det var en klar fejl, at den tidligere regering lempede reglerne, og det vil regeringen nu rette op på.”

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni 2015, at regeringen vil stramme udvisningsreglerne og styrke indsatsen for hjemsendelse af kriminelle udlændinge.

Yderligere oplysninger

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Sarah Andersen, tlf. 61 98 33 92, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Pernille Rølle, tlf. 61 98 32 83, [email protected]

Sidst opdateret 29/04 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden