Forside » Nyheder » 2016 » 2016-04 » IT-problemer på visumområdet

IT-problemer på visumområdet

De danske repræsentationer i udlandet og Udlændingestyrelsen kan aktuelt ikke behandle visumsager på grund af et nedbrud i det elektroniske visumsystem VIS hos Statens IT, som understøtter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets it-systemer

På grund af et nedbrud i det elektroniske visumsystem VIS er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at gennemføre visumsagsbehandling eller udstede visum på de danske repræsentationer i udlandet eller i Udlændingestyrelsen. Det er endvidere ikke muligt at gennemføre digital kontrol af visumindehavere ved Danmarks ydre  Schengengrænser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvornår it-problemerne vil være løst.

De relevante myndigheder er i tæt kontakt, og der er allerede iværksat en række midlertidige løsninger i forhold til at håndtere situationen.

Der vil løbende blive orienteret om status på visumsagsbehandlingen på www.nyidanmark.dk.

It-problemerne omfatter både visumsagsbehandlingssystemet og de digitale visumselvbetjeningsløsninger.

Det er således på nuværende tidspunkt ikke muligt at anvende de digitale formularer til brug for visuminvitationer, der findes på www.nyidanmark.dk.

Det gælder følgende selvbetjeningsløsninger:

VU1 online: Invitation til ansøgning om forretningsvisum
VU2 online: Invitation til ansøgning om visum til privatbesøg
VF1 online: Forhåndsgodkendelse af virksomhed
VF2 online: Invitation af visumpligtig forretningsforbindelse

Bemærk venligst, at VU1 og VU2 i stedet findes som papirblanketter på www.nyidanmark.dk.

Papirblanketten skal udfyldes i hånden med blokbogstaver eller på computer, printes ud og sendes til den person, som skal inviteres. Der skal udfyldes en blanket for hver person, som skal inviteres.

Visumansøgeren skal medbringe invitationen på den repræsentation, hvor ansøgning skal indgives. Visum-ansøgningen kan imidlertid først behandles, når it-problemerne er løst.

Yderligere oplysninger kontakt:

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

 

Sidst opdateret 28/04 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden