Forside » Nyheder » 2016 » 2016-01 » Seminar om digital byfornyelse

Seminar om digital byfornyelse

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet afholder et seminar om digitale løsninger, der kan forbedre landets by- og boligområder.

Digitale platforme indeholder både muligheder og udfordringer, som specielt offentlige myndigheder kan have svært ved at navigere i.

Det er omdrejningspunktet for et seminar om digital byfornyelse, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet afholder den 4. februar 2016. På seminaret bliver der præsenteret to nye projekter for kommunale medarbejdere, som arbejder med digital inddragelse, eller som ønsker at gøre det. Desuden vil der være workshops, debatter og inspiration at hente fra relevante oplægsholdere.

De to forsøgsprojekter Samskabelse i by- og områdefornyelsen og Sæt strøm på dit kvarter stiller på hver deres måde skarpt på det store potentiale, der ligger i digitale løsninger, når det kommer til at inddrage borgerne i arbejdet med at forbedre by- og boligområder.

Det første projekt giver ni konkrete anbefalinger til kommuner og andre, der beskæftiger sig professionelt med by- og områdefornyelse. En af anbefalingerne er intern praktik, hvor medarbejdere fra forskellige forvaltninger går i praktik hos hinanden og udfordrer sådan-plejer-vi-at-gøre-tankemåder.

I det andet projekt er der indsamlet erfaringer fra ind- og udland. Hvor nogle eksperimenterer og ’leger’ med de digitale muligheder, arbejder andre mere strategisk med registrering og indsamling af data. Derfor ser man fx i Bristol, at borgerne har prøvet at tale med byinventaret ved at sende sms’er til postkasser, lygtepæle osv. I New York bruger man digitaliseringen til effektiv og målrettet kortlægning af borgernes ønsker til byens udvikling. Herhjemme har Svendborg Kommune bl.a. forsøgt at inddrage de unge i byudviklingen.

Der er et begrænset antal pladser til seminaret, som bliver afholdt på Nykøbing Falster Teater. Seminaret henvender sig primært til kommunale medarbejdere og andre professionelle, der arbejder med by- og områdefornyelse. Tilmelding sker til Daniel Zilmer Theisen på [email protected] inden den 22. januar 2016.

Hent program for seminaret (pdf) (nyt vindue)

Forsøgsprojekterne

Hent metartikel Sæt strøm på dit kvarter (pdf) (nyt vindue)

Hent rapport Samskabelse i by- og områdefornyelsen (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 10/02 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også to nyhedsbreve, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal

Læs om Æresrelateret Viden