Forside » Nyheder » 2016-04 » Danskerne er vilde med bofællesskaber

Danskerne er vilde med bofællesskaber

En ny rapport fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet viser en stigende interesse for bofællesskaber, der kan hjælpe kommunerne med at tiltrække nye borgere til provinsen.

Familiemønstre og livsformer ændrer sig i disse år, og bofællesskaber er igen blevet populært. Den nye interesse for bofællesskaber giver kommunerne og byggegrupper gode muligheder for at udnytte tomme bygninger til bl.a. at skabe mere liv på landet og i de mindre byer.

Det er konklusionen i en ny rapport, som er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Rapporten bygger bl.a. på interviews fra en lang række bofællesskaber rundt omkring i landet, og rapporten går i dybden med en række konkrete cases, bl.a. et tidligere plejehjem i Københavns Kommune, en tidligere kaserne i Store Heddinge i Stevns Kommune og et tidligere rådhus i Hørup i Sønderborg Kommune, der nu fungerer som bofællesskaber.

Desuden giver rapporten en introduktion til de tendenser og samfundsfaktorer, der ligger bag bofællesskabernes stigende popularitet i Danmark, og rapporten kigger nærmere på, hvilke motiver der ligger bag valget om at blive en del af et bofællesskab.

Både kommuner og byggegrupper kan hente inspiration og viden i rapporten, der kan klæde dem på til at udvikle og omdanne tomme bygninger til bofællesskaber i storbyer, provinsbyer og på landet.

Hent rapporten Fremtidens bofællesskaber

Rapporten fra Dansk Bygningsarv bliver udgivet i forbindelse med, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet afholder to seminarer, som sætter fokus på en stigende interesse for bo- og erhvervsfællesskaber.

Se oversigt over seminarer om byfornyelse

Yderligere information

Tine Faarup, specialkonsulent i Byfornyelseskontoret, tlf. 41 71 78 56, tfa@uibm.dk

Sidst opdateret 11/04 2016
Abonnér på nyt fra UIM

Hvis du abonnerer på nyheder fra UIM, får du tilsendt alle nyheder, når de publiceres på hjemmesiden.

(Required)
Nyhedsbreve

Udover de løbende nyheder udgiver UIM også et nyhedsbrev, som særligt henvender sig til fagfolk og professionelle.

Læs om Integration i Tal