Forside » Nyheder » 2015 » Inger Støjberg åbner konference om æresrelaterede konflikter

Inger Støjberg åbner konference om æresrelaterede konflikter

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) sætter fokus på unge, der vokser op i parallelsamfund.

Den 9. december skal Inger Støjberg åbne LOKK’s årlige konference om æresrelaterede konflikter i Danmark.

Konferencen er arrangeret af Etnisk Ung, som drives af LOKK. Etnisk Ung tilbyder anonym rådgivning om æresrelaterede konflikter til unge, forældre og fagfolk.

Integrationsminister Inger Støjberg udtaler:

”Det ligger mit hjerte meget nært, at alle unge kvinder og unge mænd i det danske samfund oplever, at de har retten til selv at træffe centrale valg i deres tilværelse. Alt andet er uacceptabelt, og vi må ikke se gennem fingre med det, når unge udsættes for tvang og social kontrol.  Derfor sætter jeg stor pris på, at Landsorganisationen af Kvindekrisecentre endnu en gang åbner dørene for en bred kreds af fagfolk, som arbejder med æresrelaterede konflikter. Det er afgørende, at fagfolk har kompetencerne til at spotte, hvornår unge kvinder og mænd udsættes for tvang og social kontrol og kan hjælpe de unge videre.”

På konferencen skal forskere, fagfolk og debattører bl.a. diskutere livsvilkårene for unge i parallelsamfund og kvindebevægelsens rolle i æresrelaterede konflikter.

Konferencen afholdes på Nyborg Strand Hotel.

Kontakt

Anne Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen, fuldmægtig i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, tlf. 72 14 28 32, [email protected]

Presse- og kommunikationschef Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, [email protected]

Presse- og kommunikationsrådgiver Sarah Andersen, tlf. 61 98 33 92, [email protected]

Sidst opdateret 07.12.2015
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden