Spørgsmål og svar

Her findes tilbudsgiveres spørgsmål og Styrelsens besvarelser i forbindelse med udbuddet: Undersøgelse af unges oplevelse med negativ social kontrol og frihed

Spørgsmål stillet af tilbudsgiver den 2. maj 2017

 

1) Repræsentativ undersøgelse

I udbudsmaterialet omtales en række krav til den kvantitative del af undersøgelsen. Herunder at samplingen af respondenter sker på baggrund af CPR, og at dataindsamlingen foregår på en måde, som er fuldt ud sammenlignelig med Medborgerskabsundersøgelsen. Dette kunne pege i retningen af, at et survey-design med en simpel tilfældig udvælgelse fra CPR-registret med en overrepræsentation af efterkommere og indvandrere er et krav. Sagt med andre ord, at survey-designet fra Medborgerskabsundersøgelsen skal genanvendes. Vil et foreslag til et andet surveydesign, som stadig sikre en repræsentativ undersøgelse, diskvalificere tilbuddet?

Svar

Det er et krav for at komme i betragtning til opgaven, at samplingen af respondenter sker på baggrund af CPR, da vi mener, det er meget svært at sikre en repræsentativ undersøgelse, hvis der ikke sker udtræk på baggrund af CPR-registret.

 

Spørgsmål stillet af tilbudsgiver den 2. maj 2017

 

1) Spørgsmålsbatteriet i Medborgerskabsundersøgelsen 

Det fremgår af udbudsmaterialet, at undersøgelsen skal ”anvende det batteri af spørgsmål, der er blevet anvendt i Medborgerskabsundersøgelsen” (s. 9), og senere at undersøgelsen skal ”baseres delvis på det eksisterende batteri af spørgsmål anvendt i Medborgerskabsundersøgelsen” (s. 11). Kan udbudsgiver hjælpe med at specificere dette ønske nærmere, herunder hvad der menes med ”delvis”? Ønskes det fx, at alle de 24 spørgsmål, som omhandler temaet ”social kontrol” i Medborgerskabsundersøgelsen (se s. 54-57), indgår i den nye undersøgelse – eller omfatter kravet alene de 12 spørgsmål, der anvendes som indikatorer i forbindelse med indekset for temaet/målet for ”selvbestemmelse” i Medborgerskabsundersøgelsen (se s. 42-43)?

Svar

Styrelsen ønsker, at de spørgsmål, som omhandler temaet social kontrol i Medborgerskabsundersøgelsen (s. 54-57) indgår i undersøgelsen. Spørgsmålene om respondentens holdning til ligestilling kan evt. undlades og erstattes med spørgsmål, der handler om respondentens holdninger til social kontrol.

2) Medborgerskabsundersøgelsens dataindsamling 

Det fremgår af udbudsmaterialet, at ”dataindsamlingen og -bearbejdningen (skal) foregå på en måde så undersøgelsens resultater fuldt ud kan sammenlignes med resultaterne af Medborgerskabsundersøgelsen." Imidlertid giver Medborgerskabsundersøgelsen ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvordan dataindsamlingen og bearbejdningen er foregået. Det fremgår eksempelvis ikke, om undersøgelsen er gennemført som en CATI-undersøgelse (computer-assisted-telephone-interviewing) eller på anden vis, ligesom det ikke fremgår, hvordan svarprocenterne er udregnet. Er de fx udregnet på baggrund af det samlede antal udtrukne personer fra CPR-registeret, eller er de udregnet som den andel, der har svaret ud af de færdigberigede lister med telefonnumre og/eller andre kontaktoplysninger, som kunne være genereret herudfra? 

Svar 

Medborgerskabsundersøgelsen er gennemført som en kombination af web og telefoninterview. Svarprocenten er beregnet på grundlag af nettostikprøven (som formentligt er stikprøven med telefonnummer og/eller andre kontaktoplysninger).

3) Udgifter ifm. tryk af rapport og pixiversion

Det fremgår, at leverandøren har ”det primære ansvar for at udfærdige den endelige rapport og pixiversionen, både hvad angår layout og tryk”, samt at ”Styrelsen ønsker at få trykt både rapporten og pixiversionen i 500 eksemplarer hver”. Skal tilbuddet omfatte dækning af alle udgifter til tryk af de 500 eksemplarer af hhv. rapporten og pixiversionen – eller hvad menes med ”det primære ansvar”?

Svar

Tilbuddet skal omfatte dækning af alle udgifter til tryk af de 500 eksemplarer af hhv. rapporten og pixiversionen. Det primære ansvar henviser til, at Styrelsen skal godkende materialet.

4) Formidlingsaktiviteter 

Som beskrevet i udbudsmaterialet forventer Styrelsen, at leverandør ”planlægger og afholder diverse aktiviteter i forbindelse med formidling af undersøgelsens resultater, som fx deltagelse i forskellige faglige netværk, arrangering af kommunale fyraftensmøder for relevant frontpersonale, oplæg på forskellige faglige konferencer mv.”. Kan Styrelsen oplyse, hvor mange arrangementer det forventes, at leverandør deltager i mhp. formidling af undersøgelsens resultater – samt hvorvidt tilbudsgivers omkostninger til transport skal afholdes af tilbudsgiver eller dækkes af Styrelsen?

Svar

Tilbuddet forventes at indeholde et bud på et antal formidlingsaktiviteter, som tilbudsgiver finder relevant. Tilbudsgivers omkostninger til transport skal afholdes af tilbudsgiver.

5) Repræsentativ undersøgelse 

Ifølge udbudsmaterialet er det ”et krav, at besvarelsesprocenten er på min. 50 %”. Kan Styrelsen oplyse, hvorledes denne besvarelsesprocent vil blive udregnet? Er det andelen af personer på de færdigberigede lister med indhentede kontaktoplysninger mv., som besvarer surveyen, eller skal det forstås som andelen af de personer, der foretages udtræk på fra CPR-registeret? Det er vores bedste vurdering, at der ved begge modeller er tale om at meget optimistisk skøn, og såfremt der er tale om den sidste model, er der tale om et krav, som er urealistisk. Kravet tager således ikke efter vores vurdering højde for undersøgelsens følsomhed, det faktum at mange unge under 18 ikke har registreret telefonnumre i eget navn, samt at forældre og andre ofte kan forestilles at opholde sig fysisk i nærheden af de respondenter der kontaktes, hvilket kan sænke lysten til at besvare og i øvrigt påvirke besvarelserne. Undersøgelsen Ung i 2011 blev netop gennemført som en klassebaseret indsamling på uddannelsesinstitutioner for at sikre en høj svarprocent, samt undgå påvirkning fra familiemedlemmer og andre i nærmiljøet. Er Styrelsen indstillet på at revidere besvarelseskravet på 50 %, såfremt der kan argumenteres herfor i tilbuddet, eller er der tale om et ultimativt krav? Og er Styrelsen åben over for alternative løsningsmodeller i forhold til selve dataindsamlingen?

Svar

En svarprocent på 50 % skal forstås som, at man udtrækker en bruttostikprøve på eksempelvis 1000 personer, og at minimum 500 af disse deltager i undersøgelsen. Vi er bevidste om problematikken ift. målgruppens deltagelse i undersøgelsen, men vi lægger os op af erfaringerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse. Heraf fremgår det, at svarprocenten for de minoritetsetniske unge i 2012, 2013, 2014 og 2016 var på hhv. 50 %, 46 %, 44 % og 37 %. For etnisk danske unge var svarprocenten for de samme år på hhv. 70 %, 69 %, 63 % og 59 %. På den baggrund vil Styrelsen kunne acceptere en svarprocent på omkring 40 %.

Det er et krav for at komme i betragtning til opgaven, at samplingen af respondenter sker på baggrund af CPR, da vi mener, det er meget svært at sikre en repræsentativ undersøgelse, hvis der ikke sker udtræk på baggrund af CPR-registret.

6) Fokusgruppeinterviews med unge i respondentmålgruppen

I forbindelse med udviklingsfasen oplyses det, at der skal gennemføres 2 fokusgruppeinterview med i alt min. 50 unge i respondentgruppen. Menes der med ”respondentmålgruppen” her alene 15-25 årige med ikke-vestlig minoritetsbaggrund? 

Svar

Respondentgruppen forventes at bestå af unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og af unge med dansk oprindelse.

 

Spørgsmål stillet af tilbudsgiver den 24. april 2017 

 

1) I forbindelse med primærgruppe og kontrolgruppe

Der står som følger i udbuddet:

”Den primære respondentmålgruppe for den kvantitative undersøgelse er unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og den sekundære respondentmålgruppe, og kontrolgruppe, er unge med dansk oprindelse. Ungemålgruppen skal være i alderen 15-25 år.”

Hertil er vi i tvivl, om de 4000 respondenter til den kvantitative del af undersøgelsen også inkluderer kontrolgruppen af etnisk danske unge, eller om kontrolgruppen lægger udover de 4000? Samt hvor stor, I forventer, at kontrolgruppen skal være i forhold til den primære respondentmålgruppe?

Svar

De 4000 respondenter er inkl. kontrolgruppen. Denne kontrolgruppe forventes at udgøre ca. en fjerdedel af den samlede respondentmålgruppe.

2) Ang. Fokusgrupper og undersøgelsesdesign

Et andet spørgsmål er i forbindelse med den kvantitative del af undersøgelsen. I skriver på side 10:

”Leverandør skal i udviklingsfasen sikre en kvalificering af det valgte undersøgelsesdesign for den kvantitative undersøgelse gennem min. tre fokusgrupper med hhv. fageksperter på området for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i regi af Styrelsens faglige følgegruppe samt med unge i respondentmålgruppen. Sidstnævnte gruppe skal pilotteste det metodiske design i to fokusgrupper med i alt min. 50 unge i respondentmålgruppen. Leverandør skal efterfølgende justere designet på baggrund af fokusgruppernes input. Designet skal samtidig kvalificeres og godkendes af Styrelsen i samarbejde med ministeriets Analysekontor.”

Er det i den forbindelse korrekt forstået, at I ønsker 3 fokusgrupper bestående af: én fokusgruppe bestående af fageksperter og Styrelsens faglige følgegruppe, og yderligere to fokusgrupper med min. 50 unge fra respondentmålgruppen?

I den forbindelse er det tilbudsgivers erfaring, at man ofte får dybere, mere nuanceret og anvendelig data, hvis man arbejder i mindre fokusgrupper. Grupper af den størrelse, som I foreslår, vil efter vores erfaring mindske dybden af diskussionerne, og man vil dermed ikke kunne komme helt så langt ned i materialet, som vil være muligt med mindre fokusgrupper. I det tilfælde vil vores konsulenter bedre kunne sørge for, at alle respondenterne i grupperne kommer på banen, og komme mere i dybden med problemstillingen. Ville løsningen med de mindre fokusgrupper være noget, I vil kunne gå med til, eller er min. 25 respondenter pr. gruppe et must? Må vi have lov at spørge, hvad der ligger til grund for jeres overvejelser omkring at vælge grupper af denne størrelse?

Dernæst vil vi gerne have afklaret, om ”det valgte undersøgelsesdesign” i dette tilfælde kun er det kvantitative undersøgelsesdesign, eller om fokusgrupperne både skal kvalificere og pilotteste det kvantitative og det kvalitative undersøgelsesdesign?

Svar

Ja, det er korrekt forstået, at Styrelsen ønsker en kvalificering af undersøgelsesdesignet for den kvantitative undersøgelse via i alt min. tre fokusgrupper, hvoraf den ene udgøres af fageksperter/Styrelsens faglige følgegruppe og de to andre udgøres af i alt min. 50 unge i respondentmålgruppen.

Styrelsens primære overvejelser går på at få designet kvalificeret og afprøvet af et væsentligt antal af unge. Min. 25 unge pr. fokusgruppe er ikke et must, men det forventes, at designet bliver dels kvalificeret undervejs i udviklingen og herefter afprøvet blandt unge, således at i alt min. 50 unge har været inde over de processer. Hvordan tilbudsgiver vælger at organisere antallet af deltagere i de enkelte fokusgrupper er valgfrit.

Som det fremgår af udbudsmaterialet, så skal det valgte undersøgelsesdesign for den kvalitative undersøgelse ”pilottestes og kvalificeres gennem en afprøvning med ca. 5-7 repræsentanter fra hhv. unge- og forældremålgruppen samt kvalificeres og godkendes af Styrelsen i samarbejde med ministeriets Analysekontor.” De 5-7 repræsentanter fra ungemålgruppen kan godt være nogle af de samme unge, som også kvalificerer det kvantitative design.

3) Ang. Besvarelsesprocenten

Sidst er det tilbudsgivers vurdering, at en besvarelsesprocent på min. 50 % ikke er mulig, da målgruppen er kompliceret og svær at få i tale. Vi vil derimod kunne bestræbe os på en besvarelsesprocent på 25-30 % og i den forbindelse garantere, at vi har den optimale og mest gennemtænkte proces, som sikrer højest mulig svarprocent samt anvendelse af frafaldsanalyse, således det forskningsmæssigt er af højeste kvalitet. Ville I kunne arbejde med og godkende en sådan besvarelsesprocent?

Svar

Vi er bevidste om problematikken ift. målgruppens deltagelse i undersøgelsen, men vi lægger os op af erfaringerne fra Medborgerskabsundersøgelsen (2016). Heraf fremgår det, at svarprocenten for de minoritetsetniske unge i 2012, 2013, 2014 og 2016 var på hhv. 50 %, 46 %, 44 % og 37 %. For etnisk danske unge var svarprocenten for de samme år på hhv. 70 %, 69 %, 63 % og 59 %. På den baggrund vil Styrelsen kunne godkende en svarprocent på ca. 40 %. I forlængelse af disse erfaringer anser vi en svarprocent på 25-30 % som værende for lav og mener samtidig, at det er muligt at nå en højere svarprocent.

Hent Medborgerskabsundersøgelsen 2016 (nyt vindue)

Sidst opdateret 08/05 2017