Forside » Ministeriet » Udbud » Udbud: Undersøgelse af unges oplevelse af negativ social kontrol og frihed

Udbud: Undersøgelse af unges oplevelse af negativ social kontrol og frihed

Som led i handlingsplanen ”Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol” fra oktober 2016 skal der iværksættes en undersøgelse af unges oplevelse af negativ social kontrol og frihed.

Formålet med undersøgelsen er, at der genereres aktuel viden om omfanget og karakteren af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt unge i Danmark anno 2017 med henblik på at målrette og kvalificere indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Undersøgelsen skal afdække, hvor mange der er underlagt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, hvem der udsættes for den, hvad den omfatter, hvilke konflikttyper der er mest udbredt, og hvem der er udøvere. Undersøgelsen skal desuden have fokus på både forældregenerationens og de unges relationer, herskende normer og holdninger til udøvelsen eller oplevelsen af negativ social kontrol, tvangsægteskaber, ufrivillige genopdragelsesrejser, pres til en heteronormativ seksualitet og andet pres til en bestemt livsførelse.

Undersøgelsen skal være af både kvantitativ og kvalitativ karakter, og der er følgende leverancer forbundet med opgaven: 

  • Udvikling af et metodisk design for indsamling og produktion af data for både den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen. 
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af den kvantitative undersøgelse blandt ca. 4000 respondenter af unge. 
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af den kvalitative undersøgelse blandt ca. 20 unge og ca. 20 forældre. 
  • Udvikling af et metodisk design for databearbejdning og analyse. 
  • Aflevering af slutprodukt i form af en rapport og en pixiversion. 
  • Afholdelse af formidlingsaktiviteter/-oplæg om undersøgelsens resultater.

Praktiske oplysninger

Beløbsrammen er: 1,5 mio. kr. ekskl. moms.

Projektperioden strækker sig fra juni 2017 til december 2018.

Opgaven annonceres offentligt efter udbudslovens afsnit V.

Frist for indgivelse af tilbud er 19. maj 2017 kl. 12.00.

Hent udbuddet her (pdf) (nyt vindue)

Find udbuddet på portalen udbud.dk (nyt vindue)

Læs stillede spørgsmål og svar i forbindelse med udbuddet

Sidst opdateret 02/05 2017