Forside » Ministeriet » Udbud » Miniudbud: Facilitering af målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere

Miniudbud: Facilitering af målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har udbudt Facilitering af målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere.

Der er for årene 2016 til 2019 afsat midler via satspuljeaftalen til indsatsen ”Integration der virker – en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats”. Initiativet skal gennem en målrettet og koordineret indsats med fokus på virksomme metoder sikre et løft i beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte kommuner. 

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har udmeldt puljen ”Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere” på 30 mio. kr. rettet mod kommuner, der har behov for at højne kvaliteten i indsatsen. Det forventes, at der udvælges 12-14 deltagerkommuner, som vil få tilsagn i juni, hvorefter udviklingsforløb op startes.

Læs mere om puljen

Dette udbud vedrører facilitering af indsatsen i de kommuner, som har fået støtte til en indsats fra puljen ”Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats”. 

Der skal tilkobles en ekstern leverandør, som skal udføre følgende opgaver: 

  1. Afdækning af den eksisterende viden om virksomme metoder på området, som danner basis for at styrke den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
  2. Afdækning og kortlægning af kommunernes udfordringer og potentialer med organisering og indsatser på området
  3. Facilitering af at kommunerne formulerer ambitiøse mål for indsatsen
  4. Facilitering af tilrettelæggelsen af detaljerede forløb for, hvorledes målene indfries
  5. Facilitering netværksmøder mellem deltagerkommunerne mhp. videndeling.
  6. Udbredelse af metoder og læring fra projektet.
  7. Opfølgning

Der er til opgaven afsat 6.900.000 kr. til medarbejdertimer inklusiv moms og 1.600.000 kr. inklusiv moms til udgifter forbundet med opgaveløsningen såsom transportomkostninger, materialeudgifter og kursusforplejning mv.

Faciliteringsperioden strækker sig fra juni 2016 til 30. juni 2019. 

Miniudbuddet gennemføres på rammeaftalen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Læs evaluering (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 08/08 2016