Tilgængelighed

Alt materiale til web (inkl. pdf'er) skal leve op til standarderne for teknisk tilgængelighed.

Vejledning til tilgængelige pdf-dokumenter

Sådan laver du som grafiker tilgængelige PDF-dokumenter fra InDesign.

Vi bruger PDF-format til publicering af publikationer på vores hjemmeside. For at skærmlæsere skal kunne læse publikationer i PDF-format, skal man gøre disse publikationer tilgængelige. Her er en vejledning, som du kan bruge til at lave et PDF-dokument tilgængeligt fra InDesign.

Der er tre ting, der er vigtige for at PDF-dokumenter er tilgængelige, når de er konverteret fra InDesign: mærker (tags), tekstkæder (threads) samt angive sproget for dokument.

  • Du skal angive sproget, når du opretter en publikation/et dokument i InDesign
  • Du skal kæde teksten i et kapitel sammen, således at der bliver en logisk sammenhæng mellem de forskellige kapitler i publikationen/dokumentet.
  • Du skal mærke alle elementer i publikationen/dokumentet, således at alle elementer er blevet registeret i strukturen og overført i koden i PDF-dokumentet, der er blevet konverteret fra publikationen/dokumentet.

Du skal åbne "Struktur panel" først (Vis > Struktur > Vis struktur), når du skal arbejde med at mærke alle elementer i publikationen. Lister (UL og OL) og tabel (tabel) findes ikke i mærkepaletten menu (Vindue > Mærker), så du skal selv tilføje disse.

Alle elementer i publikationen/dokumentet skal mærkes som følgende:
Elementer

  • Mærker
  • Titlen på publikation/bog H1
  • Titlen af kapitel H2
  • Titlen af infobokse/tekstebokse osv. H3
  • Rubrikoverskrifter H4
  • Brødteksten /Teksten i infobokse, tekstebokse osv. P
  • Lister UL eller OL
  • Tabeller Tabel
  • Grafik og billeder Figur
  • Farver kasse /boks Artifact
  • Sidetal Artifact

Du skal tilknytte "Alt"-tekster til alle grafiske elementer i publikationen/dokumentet.

Klik på "Figur" i "Struktur panel" og vælg i menuen i øverste højre hjørne: Ny Attribut.

Herefter kommer der et pop-up vindue med to felter. Du skal skrive "Alt" (husk stort 'A') i feltet "Navn" og den alternative tekst for grafikken i feltet "Værdi".

Du skal tjekke, om alle mærkede elementer i "Struktur panel" står i rækkefølge. Hvis ikke, skal du flytte om på dem således at de står i den rigtige rækkefølge.

Du skal konvertere publikationen/dokumentet til et PDF-dokument ved at benytte følgende indstilling (Filer > Eksporter):

Der kommer "Eksporter Adobe PDF" menuen frem, efter du har gemt dokumentet. Nu skal du krydse følgende 4 funktioner:

  1. Optimer til hurtig Web-visning (under Indstillinger)
  2. Opret kodet PDF (under Indstillinger)
  3. Bogmærker (Under Medtag)
  4. Hyperlinks (Under Medtag)

Du skal tjekke tilgængeligheden af publikationen/PDF-dokumentet i Adobe Acrobat Professional (Avanceret > Tilgængelighed > Fuld kontrol).

Sidst opdateret 15.03.2019