Forside » Love og regler » Love og regler om æresrelaterede konflikter

Love og regler om æresrelaterede konflikter

Her kan du få overblik over den mest relevante lovgivning i relation til personer udsat for æresrelaterede konflikter.

Serviceloven

Serviceloven har bl.a. til formål at yde støtte til børn og unge, der har behov for særlig støtte, herunder også behov, der udspringer af æresrelaterede konflikter. Af særlig relevans for æresrelaterede konflikter er:

Vejledningen til serviceloven

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) blev offentliggjort i 2014. Vejledningen indeholder nu et kapitel om servicelovens anvendelse ved æresrelaterede konflikter samt opmærksomhedspunkter i sager omhandlende æresrelaterede konflikter. Eksempelvis:

  • At kommunen skal tage den unge seriøst og reagere ved første henvendelse.
  • At kommunen bør overveje risikoen for at optrappe konflikten, hvis de informerer forældrene om en underretning.
  • At kommunen skal være særlig opmærksom på søskende, hvis der er kendskab til æresrelaterede problematikker med en ung.

Kapitlet henviser desuden til relevante rådgivningsinstanser og muligheden for inddragelse af politiet, ligesom kapitlet beskriver æresrelaterede konflikters karakter, udspring m.v.

Vejledningen til serviceloven (nyt vindue)

Handleplaner for over 18-årige

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde rådgivning og handleplaner til voksne, der udsættes for æresrelaterede konflikter. Det fremgår af lov om social service.

En handleplan skal indeholde en risikovurdering for den pågældende borger, oplysninger om borgerens aktuelle situation samt overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Læs om handleplanerne i servicelovens § 12 a (nyt vindue)

Straffeloven

Straffeloven indeholder bl.a. regler om forbrydelser mod liv og legeme og freds- og æreskrænkelser, herunder trusler. Desuden indeholder loven regler om forbrydelser mod den personlige frihed, herunder ulovlig tvang. Dette gælder eksempelvis ved tvangsægteskaber og religiøse vielser uden borgerlig gyldighed.

Ifølge straffelovens § 260 straffes den, som ved vold eller ved trussel om vold m.v. tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget med bøde indtil to år. Hvis den pågældende tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøse vielse uden borgerlig gyldighed, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.

§ 260: Med bøde eller fængsel indtil to år straffes for ulovlig tvang den, som:

  • 1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.
  • 2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.
  • Stk. 2. Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.
  • Stk. 3. Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.

Læs straffelovens § 260 (nyt vindue)

Udlændingeloven

Udlændingeloven indeholder regler om betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark, inddragelse af opholdstilladelse og regler om visum, udvisning m.m. Det kan være relevant at kende til udlændingeloven i relation til fx genopdragelsesrejser eller tvangsægteskaber.

Hvis et barn eller ung under 18 år sendes på genopdragelsesrejse, gælder en skærpet bortfaldsregel. Det betyder, at den mindreåriges opholdstilladelse bortfalder efter tre måneder jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Efter de almindelige regler bortfalder en opholdstilladelse ved hhv. seks eller 12 måneders udlandsophold jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

Derudover kan en udlænding udvises, hvis pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab eller en religiøs vielse mod eget ønske jf. § 22 i udlændingeloven.

Læs udlændingeloven §§ 17 og 22 (nyt vindue)

Ændring i Lov om Det Centrale personregister

Den 1. maj 2015 trådte en ændring i Lov om Det Centrale personregister i kraft. Ændringen vedrører særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v.

Loven indebærer, at kommunalbestyrelsen efter skriftlig meddelelse fra politiet i CPR skal registrere en person, der udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter (samt i visse tilfælde sådanne personers børn), som værende uden fast bopæl i kommunen til trods for, at de pågældende har en bopæl eller et fast opholdssted.

Læs orienteringsbrev fra økonomi og indenrigsministeriet her (åbner i nyt vindue)

Sidst opdateret 03/11 2017