Forside » Job » Når du søger job hos os

Når du søger job hos os

Vi søger engagerede og dygtige medarbejdere, og vi vil gerne have din ansøgning.

Samtale-715x350.png

Hvis du ser et jobopslag, du gerne vil søge på, er det en god ide at orientere dig om vores arbejde på uim.dk, nyidanmark.dk, udln.dk, fln.dk og vores andre hjemmesider. På den måde kan du danne dig et indtryk af, hvem vi er.

Du ansøger via Statens e-rekrutteringssystem, HR-manager, hvor du uploader ansøgning, eksamensbevis og CV. Der er også mulighed for at synkronisere med din LinkedIn-profil.

Fra ansøgning til samtale

I jobopslaget skriver vi i hvilken uge, vi forventer at afholde samtaler. Hvis du er udvalgt til samtale, vil du få besked hurtigt efter ansøgningsfristens udløb.

Samtale

Vi gør meget ud af at have en god dialog med vores ansøgere. Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du typisk møde et ansættelsesudvalg bestående af en kontorchef og en medarbejder fra det ansættende kontor, samt en medarbejder fra Koncern HR.

Samtalen går ud på at tale om dine faglige og menneskelige kompetencer. Det er væsentligt, at du er fuldt ud klar over, hvilke krav og forventninger, vi har, ligesom vi gerne vil kende dine tanker og motivation for at ansøge. Derfor er det en god ide inden samtalen, at du har tænkt over, hvorfor stillingen er interessant for dig, og hvorfor vil du gerne arbejde i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern.

Hvis der er behov for det, kan du blive indkaldes til 2. og evt. 3. samtale. Hvis vi anvender tests, vil du kunne læse det i jobopslaget.

Ansættelsesudvalget bestemmer, om du skal tilbydes jobbet. Vi bestræber os på at give dig svar hurtigst muligt efter sidste samtale. Du vil altid kunne kontakte os for en uddybende begrundelse for, hvorfor du eventuelt ikke fik jobbet.

Fik du ikke jobbet

Selvom du ikke blev indkaldt til samtale eller fik tilbudt jobbet, kan din profil sagtens være den rigtige til en anden stilling hos os. Du er derfor altid velkommen til at søge igen.

Sidst opdateret 07/04 2017