Mød medarbejdere i SIRI

Marie, fuldmægtig i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration), cand.scient.pol.

Marie-650x350.png

I det nyoprettede center for forebyggelse af ekstremisme arbejder vi hver dag på at styrke den danske forebyggelsesindsats mod ekstremisme. Det er et super vigtigt arbejde men også en svær opgave, hvor der ikke er nogen nemme løsninger.

Vi rejser meget ud i landet og mødes med praktikere fra kommuner, politi og civilsamfund. Her rådgiver vi kommunerne, holder oplæg eller underviser praktikere. Det er super interessant at blive klogere på virkeligheden og de udfordringer som vi er sat til at løse. Hjemme ved skrivebordet arbejder vi med at projektstyre en lang række initiativer til forebyggelse af ekstremisme i samarbejde med aktører fra stat og kommuner. Vi arbejder meget i teams og kan udfordre og kvalificere hinandens arbejde på en konstruktiv måde. Mine meget forskellige og dygtige kollegaer sørger for, at jeg aldrig har en kedelig arbejdsdag.

Camilla, specialkonsulent hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, cand.jur.

Camilla-650x350.png

Som specialkonsulent i erhvervskontoret i SIRI er der sjældent to dage, der er ens. Jeg har et stort fagligt ansvar i kontoret og har i mit daglige arbejde rig mulighed for at bruge og udvikle min specialiserede viden på udlændingeområdet. Samtidig har jeg fået en bred forståelse for arbejdsmarkedet generelt og de politiske kræfter, der ligger bag. Jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel både for de udlændinge, der gerne vil til Danmark og arbejde, og især også for de virksomheder, som mangler arbejdskraft. Dette gælder både i forhold til udvikling af lovgivning og i forhold til den praktiske administration af reglerne og den service, som jeg er med til at levere.

Der er i styrelsen stor fokus på faglig kvalitet og trivsel. Derfor er der altid god opbakning fra ens chef til at udvikle sig både personligt og fagligt. Det er inspirerende at arbejde sammen med engagerede og dygtige kolleger – det gør, at både den faglige sparring og hygge-snakken til frokosten bliver meget bedre.

Sidst opdateret 16/11 2017