Kriminalitet

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man ikke har begået visse typer af kriminalitet.

Man kan aldrig få dansk statsborgerskab, hvis man er

  • idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om bl.a. terrorisme)
  • idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • dømt for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 eller 3
  • dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse, kan man ikke få statsborgerskab, så længe sigtelsen opretholdes.

Karenstid

Hvis man i øvrigt er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion, kan man først blive dansk statsborger efter udløbet af en vis karenstid. Det betyder, at man ikke kan få dansk statsborgerskab, før karenstiden er udløbet.

For eksempel udløser en bøde på 3.000 kr. eller derover en karensperiode på 4 år og 6 måneder fra gerningstidspunktet. Det vil sige, at man først kan blive dansk statsborger 4 år og 6 måneder efter gerningstidspunktet.

Hvis man har været straffet (eller modtaget en strafferetlig sanktion) flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang.

Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov. Overtrædelser af straffeloven og færdselsloven anses dog kun for at være ligeartede, hvis der er tale om overtrædelser af bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for at være ligeartede.

Det er kun sanktioner, der udløser karens, som har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

I forbindelse med, at man ansøger om dansk statsborgerskab, skal man på tro og love oplyse om eventuel kriminalitet, man har begået. Desuden foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet opslag i Det Centrale Kriminalregister i hver eneste sag i forbindelse med sagsbehandlingen. Derudover foretager ministeriet to år efter lovens vedtagelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om man i forbindelse med sin ansøgning har fortiet kriminelle forhold. Hvis dette er tilfældet, vil statsborgerskabet under visse betingelser kunne blive frataget igen.

Mulighed for dispensation

I visse tilfælde kan en ansøgning blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, så Indfødsretsudvalget kan afgøre, om der skal gives dispensation fra reglerne om kriminalitet.

Hvis man er blevet straffet med en bøde på fra 3.000 kr. til og med 10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven, og hvis bøden indebærer, at man ikke kan få dansk statsborgerskab, fordi karenstiden endnu ikke er udløbet, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg, som skal vurdere, om der skal gives dispensation.

Sagen forelægges også, hvis man er blevet straffet med en færdselsbøde for andet end spirituskørsel i spændet fra 3.000 kr. til under 3.500 kr. Derudover vil sagen blive forelagt for overtrædelse af færdselsloven, hvis man er blevet straffet med en samlet færdselsbøde for andet end spirituskørsel i spændet fra 3.500 kr. til og med 5.000 kr. for flere overtrædelser af færdselsloven til samtidig bedømmelse, som ikke hver især har udløst en bøde på 3.500 eller derover.

Hvis man i sin ansøgning giver oplysninger om kriminalitet, der ikke fremgår af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg, som skal vurdere, om ansøgeren alligevel skal have dansk statsborgerskab. Dette vil for eksempel dreje sig om sager, hvor ansøgeren har begået kriminalitet i udlandet. Som grundlag for Indfødsretsudvalgets beslutning indhenter Udlændinge- og Integrationsministeriet i disse sager en udtalelse fra Rigsadvokaten om, hvilken straf den pågældende kriminalitet ville have udløst i Danmark.

Sidst opdateret 10/07 2018
Børn og statsløse født i Danmark

Bemærk, at der gælder særlige betingelser for børn samt for statsløse født i Danmark, og at ansøgningsprocessen for disse grupper er anderledes.

Læs mere om reglerne for børn

Læs mere om reglerne for statsløse født i Danmark