Koster det noget at søge om dansk statsborgerskab?

Ved ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal der betales et gebyr på 1.200 kr. Gebyret betales direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med indgivelse af ansøgningen.

Gebyret betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Der skal kun betales gebyr én gang. Det betyder, at der ved anmodning om genoptagelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ikke skal betales gebyr igen.

Læs mere under Indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab fra den 1. april 2016 (obligatorisk digitalselvbetjening)

Særligt for statsløse:
Hvis ansøgeren er statsløs og født i Danmark, indgives ansøgning på et papirbaseret ansøgningsskema til Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der betales i den forbindelse et gebyr på 1.200 kr.
Læs mere under Statsløse født i Danmark.

Særligt for børn:
For børn, herunder statsløse børn, gælder der en række undtagelser til kravet om betaling af gebyr.
Læs mere under Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved ansøgning.

Reglerne om betaling af gebyr i forbindelse med naturalisation fremgår af indfødsretslovens § 12 (lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret, som ændret ved lov nr. 730 af 25. juni 2014 og lov nr. 1496 af 23. december 2014).

Sidst opdateret 28/11 2016