Bevarelse af dansk statsborgerskab

Reglen om bevarelse af dansk statsborgerskab fremgår af indfødsretslovens § 8.

Det følger af bestemmelsen, at den, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. ”Bopæl i Danmark” anses for at foreligge, hvor bopælen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR-registret) og har været af mindst 3 måneders varighed.

Endvidere vil bopæl efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis anses for at foreligge, hvor den, der ansøger om bevis for dansk indfødsret, kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder, og begrundelsen for og omstændighederne omkring opholdet har været af en karakter, som understøtter, at opholdet fra start har været tiltænkt at være af mindst 3 måneders varighed.

Endelig kan bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst 7 år, sidestilles med bopæl i Danmark.

”Ophold under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark” anses efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis at foreligge, hvor ansøgeren forud for det fyldte 22. år samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år. Hvor ansøgeren ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt år, vil det pågældende opholdskrav tillige blive anset for opfyldt, hvor udstrækningen af de samlede ophold er tæt på et år, og øvrige omstændigheder omkring opholdene peger i retning af, at opholdene er udtryk for, at ansøgeren, da den pågældende fyldte 22 år, havde en aktuel og personlig samhørighed med Danmark. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om opholdene ligger relativt tæt på, at den pågældende fyldte 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, om de må antages at være udtryk for ansøgerens eget ønske om at besøge Danmark eller er et udslag af eksempelvis forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.

Det er en forudsætning for bevarelse, at der foreligger dokumentation for eller i øvrigt bekræftede oplysninger om opholdene og den eventuelle bopæl i Danmark.

Ansøgning indgivet før det fyldte 22. år

Hvis en person ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, kan udlændinge-, integrations- og boligministeren efter ansøgning – indgivet inden det fyldte 22. år – tillade, at den pågældende bevarer sit danske statsborgerskab. Ved bedømmelsen af, om der kan gives tilladelse til bevarelse af dansk statsborgerskab, foretages der en samlet konkret vurdering, hvor der lægges vægt på en række faktorer som eksempelvis den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, antallet af ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at den pågældende fylder 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, hvorvidt ansøgeren behersker det danske sprog, og om ansøgeren i øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægtninge eller gennem danske foreninger mv.

Ansøgning indgivet efter det fyldte 22. år

Hvis der først søges om bevarelse af dansk statsborgerskab efter det fyldte 22. år og den pågældende ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, har udlændinge- og integrationsministeren ikke mulighed for at give tilladelse til bevarelse af dansk statsborgerskab. 

Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefaler derfor, at en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab indgives inden det fyldte 22. år.

I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har erhvervet dansk statsborgerskab. Læs mere om erhvervelse og dokumentationskrav under fanen ”Automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab” (link).

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt ca. 10-12 måneder regnet fra ansøgningens modtagelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er dog en forudsætning for den forventede sagsbehandlingstid, at alle relevante oplysninger og dokumenter er vedlagt ansøgningen, herunder ansøgerens og ansøgerens forældres fødselsattester samt eventuelle vielsesattester, kopi af ansøgerens og forældrenes pas, kopi af ansøgerens eventuelle børns fødselsattester, kopi af eventuelt statsborgerretsbevis udstedt til ansøgeren eller ansøgerens forældre, samt kopi af ansøgerens eventuelle dokumentation for dansk skolegang, herunder eventuelle højskoleophold.

Tidspunkt for indgivelse af ansøgning

Såfremt en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab alene er vedlagt dokumenter, der er udstedt af de officielle myndigheder i et af de lande, der fremgår af listen nedenfor, kan en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab som udgangspunkt indgives mellem det fyldte 21. og 22. år. En ansøgning indgivet før det fyldte 21. år anses for at være en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab, idet bevarelsesvurderingen foretages så tæt på det 22. år som muligt.

Henset til den aktuelle sagsbehandlingstid bør ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab, hvori der er vedlagt originale dokumenter, der skal forelægges for Ankestyrelsen, se nedenfor, som udgangspunkt indgives mellem det fyldte 20. og 21. år. En ansøgning indgivet før det fyldte 20. år anses for at være en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab, idet bevarelsesvurderingen foretages så tæt på det 22. år som muligt.

Behandling af ansøgning med udenlandske familieretlige dokumenter

Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler udenlandske fødselsattester og vielsesattester i overensstemmelse med Ankestyrelsens Vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet. Se vejledningen (eksternt link).

Det betyder, at dokumenter fra de følgende lande ikke skal apostillepåtegnes eller legaliseres:

  • Europa (Der kræves dog originale dokumenter med enten apostillepåtegning eller legalisering fra følgende lande: Albanien, Armenien, Azerbajdjan, Belarus, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Kazakstan, Kirgizistan, Kosovo, Rusland, Tadkjikistan, Ukraine og Uzbekistan)
  • USA
  • Canada
  • Australien
  • New Zealand
  • Tyrkiet

Det betyder dermed, at dokumenter udstedt af de officielle myndigheder i lande, som ikke er omfattet af listen ovenfor, skal indsendes som originale dokumenter med enten apostillepåtegning eller legalisering af Kongelig Dansk Ambassade i det land, hvor dokumentet er udstedt, idet sagen skal forelægges for Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt ansøgerens slægtskab til den danske forælder og/eller ansøgerens forældres eventuelle ægteskab kan anerkendes efter dansk ret.

Det er dog alene for de dokumenter, der er relevante for vurderingen af, hvorvidt en ansøger har erhvervet dansk statsborgerskab, der stilles krav om, at ministeriet modtager de originale dokumenter med enten apostillepåtegning eller legalisering af Kongelig Dansk Ambassade i det land, hvor dokumentet er udstedt.

Følgende dokumenter er relevante for vurderingen af, hvorvidt en ansøger har erhvervet dansk statsborgerskab: ansøgerens egen fødselsattest, den danske forældres fødselsattest samt ansøgerens forældres vielsesattest, såfremt det alene er ansøgerens fader, der er dansk statsborger og såfremt ansøgeren er født før den 1. juli 2014.

Se hvilke lande (eksternt link), der har tiltrådt Apostillekonventionen. De relevante originale dokumenter fra de officielle myndigheder i disse lande kan således apostillepåtegnes. Se vejledning for apostillepåtegning her (pdf) (nyt vindue). Dokumenter udstedt af de officielle myndigheder i lande, der ikke har tiltrådt Apostillekonventionen, skal legaliseres af Kongelig Dansk Ambassade i det land, hvor dokumentet er udstedt. Se vejledning for legalisering af dokumenter (pdf) (nyt vindue)

Procedure for indgivelse af ansøgning

Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab kan indgives til en dansk repræsentation i udlandet eller sendes direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ansøgningsskemaet kan hentes her (pdf) (nyt vindue)

Ved ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.200 kr. Gebyret skal ligeledes betales, når ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i udlandet. Gebyret betales ikke tilbage, uanset om ansøgningen imødekommes.

Gebyret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved indgivelse af ansøgningsskemaet på følgende konto:

Registreringsnummer 0216, kontonummer 4069205011.

Ved betaling fra en udenlandsk bank benyttes følgende oplysninger: IBAN: DK76 0216 4069 2050 11, BIC/SWIFT: DABADKKK. Bankens adresse er: Danske Bank, Statens Betalinger, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, Danmark.

Ansøgers cpr.nr., navn eller sagsnummer skal oplyses ved betaling af gebyret. Ansøger bedes lægge kvittering for indbetaling af gebyret ved sin ansøgning eller fremsende kvittering for indbetaling af gebyret efterfølgende.

Reglerne om betaling af gebyr i forbindelse med ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab fremgår af indfødsretslovens § 12 (lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret, som ændret ved lov nr. 730 af 25. juni 2014 og lov nr. 1496 af 23. december 2014).”

Sidst opdateret 21/09 2017