Forside » Arbejdsområder » Statsborgerskab » Børn » Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som hovedpersoner

Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som hovedpersoner

Følgende børn har mulighed for at blive danske statsborgere ved lov som hovedpersoner – det vil sige alene:

1. Børn, som ikke har mulighed for at blive danske statsborgere sammen med en forælder (som biperson)

2. Visse adoptivbørn

3. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far fra 11. oktober 1993 til og med 30. juni 2014   

4. Børn født statsløse i Danmark. Læs nærmere under Statsløse født i Danmark.

Hvor skal ansøgningen indgives?

Ansøgning om dansk statsborgerskab (førstegangsansøgning) og anmodning om genoptagelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab skal indgives ved at indsende det papirbaserede ansøgningsskema ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til børn” til Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan modtage ansøgninger indgivet via den stedlige danske repræsentation fra ansøgere, som bor i udlandet.

For adoptivbørn kan ansøgning om dansk statsborgerskab indgives sammen med ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Koster det noget at søge om dansk statsborgerskab?

Ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab for ansøgere, der ikke er fyldt 18 år, betales ikke gebyr.

For ansøgere, der er fyldt 18 år, koster det 1.200 kr. i gebyr at søge om dansk statsborgerskab. Der betales kun gebyr én gang.

Gebyret betales direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med indgivelse af ansøgningen.

Ansøgningen skal vedlægges:

  • Fødselsattest
  • Kopi af adoptionsbevilling og eventuel anerkendelse fra Ankestyrelsen (kun adoptivbørn)
  • Dokumentation for eventuel eneforældremyndighed
  • Kopi af ansøgerens eventuelle opholdstilladelse i Danmark
  • Forældrenes eventuelle vielsesattest (ikke adoptivbørn)
  • Kopi af ansøgerens pas (dog ikke blanke sider)
  • Kopi af den danske forælders danske nationalitetspas (dog ikke blanke sider)
  • Kopi af den danske forælders fødselsattest
  • Kopi af bevis for danskkundskaber (Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse eller skoleudtalelse) (ikke ansøgere født af en dansk far og udenlandsk mor)
  • Kopi af bevis for bestået Indfødsretsprøven af 2015 (ikke ansøgere født af en dansk far og udenlandsk mor)
  • Kvittering for eventuelt indbetalt gebyr (ansøgere over 18 år)

Særligt om udenlandske dokumenter

Der gælder særlige retningslinjer for dokumentationskravet til udenlandske dokumenter. Der henvises til vejledning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet. Vejledningen kan findes på hjemmesiden www.retsinformation.dk.

Ansøgningen skal vedlægges originale og legaliserede (eller apostillepåtegnede) familieretlige dokumenter (såsom fødselsattester) fra alle andre områder og lande end: Europa (se den nærmere definition heraf i vejledningen ovenfor), USA, Canada, Australien, New Zealand og Tyrkiet. De danske repræsentationer i udlandet kan vejlede nærmere om proceduren for legalisering/apostillepåtegning i det pågældende land. Kontaktoplysninger på de danske repræsentationer i udlandet kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.

Udenlandske dokumenter skal være oversat til dansk eller engelsk af en autoriseret translatør.

1. Børn, som ikke har mulighed for at blive danske statsborgere sammen med en forælder (som biperson)

Børn kan som udgangspunkt kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.

Det betyder, at et barn ikke kan blive dansk statsborger som hovedperson ved lov, hvis barnet har en forælder, som ikke er dansk statsborger, og forælderen har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig i Danmark. Dette gælder, uanset at forælderen ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger (fx kravet om danskkundskaber eller selvforsørgelse) og uanset, at forælderen ikke ønsker at erhverve dansk statsborgerskab.

Børn, som ikke har mulighed for at blive dansk statsborger med en forælder som biperson, skal som udgangspunkt opfylde de nedenfor beskrevne betingelser:

Mindreårig

Det er en betingelse, at barnet er under 18 år frem til vedtagelsen af det lovforslag, som barnet måtte blive optaget på.

Dette gælder, uanset at ansøgningen indgives, inden barnet er fyldt 18 år.

Bopæl i Danmark

Barnet skal som udgangspunkt opfylde det almindelige krav om bopæl i Danmark. Læs mere under Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Ophold

Barnet skal som udgangspunkt opfylde det almindelige opholdskrav. Læs mere under Ophold.

Kriminalitet

Et barn på 15 år og derover skal opfylde det almindelige vandelskrav. Læs mere om Kriminalitet.

Gæld til det offentlige

Barnet skal som udgangspunkt opfylde det almindelige gældskrav. Læs mere under Gæld til det offentlige.

Selvforsørgelse

Barnet skal som udgangspunkt opfylde det almindelige selvforsørgelseskrav. Læs mere under Selvforsørgelse.

Danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015

For børn under 12 år stilles ikke krav vedrørende danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015.

Børn over 12 år, der har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse) eller forventes at aflægge denne inden tidspunktet for vedtagelsen af det lovforslag, barnet optages på, skal bestå de afsluttende prøver i danskdisciplinerne bortset fra orden med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen).

Barnet skal desuden dokumentere at have bestået Indfødsretsprøven af 2015. Du kan læse mere herom under Indfødsretsprøven af 2015

For børn over 12 år, der endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse) og ikke forventes at aflægge denne inden tidspunktet for vedtagelsen af det lovforslag, barnet optages på, anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til det, der kan forventes af et barn på den pågældendes alderstrin, som tilstrækkelig.

2. Adoptivbørn

Visse adoptivbørn bliver automatisk danske statsborgere ved adoptionen i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret. Læs mere om, hvornår et barn automatisk bliver dansk ved adoptionen under Automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab

Et adoptivbarn, der adopteres af danske statsborgere, og som ikke automatisk er blevet dansk statsborger ved adoptionen, kan blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedperson. Det gælder også ved stedbarnsadoption. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 14.

Det er tilstrækkeligt, at én af adoptanterne er dansk statsborger.

Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det er Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en udenlandsk afgørelse om adoption kan anerkendes efter dansk ret.

For stedbarnsadopterede kan ansøgning om dansk statsborgerskab indgives sammen med ansøgningen om adoption til Statsforvaltningen.

Adoptivbarnet skal som udgangspunkt opfylde de nedenfor beskrevne betingelser:

Mindreårig

Det er en betingelse, at adoptivbarnet er under 18 år frem til vedtagelsen af det lovforslag, som barnet måtte blive optaget på. Dette gælder, uanset at ansøgningen indgives, inden adoptivbarnet er fyldt 18 år.

Ophold og bopæl i Danmark

Børn, der adopteres af en dansk statsborger før det fyldte 12. år, skal ikke opfylde opholdskravet eller kravet om bopæl i Danmark.

Børn, der adopteres af en dansk statsborger mellem det fyldte 12. og 18. år, skal inden det fyldte 18. år have opholdt sig mindst 2 år i Danmark og have bopæl i landet. Læs mere om bopælskravet under Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Kriminalitet

Adoptivbørn på 15 år og derover skal opfylde det almindelige vandelskrav. Læs mere under Kriminalitet.

Gæld til det offentlige

Adoptivbørn skal som udgangspunkt opfylde det almindelige gældskrav. Læs mere under Gæld.

Selvforsørgelse

Adoptivbørn skal som udgangspunkt opfylde det almindelige selvforsørgelseskrav. Læs mere under Selvforsørgelse.

Danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015

For børn under 12 år stilles ikke krav vedrørende danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015.

Børn over 12 år, der har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse) eller forventes at aflægge denne inden tidspunktet for vedtagelsen af det lovforslag, barnet optages på, skal bestå de afsluttende prøver i danskdisciplinerne bortset fra orden med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen).

Barnet skal desuden dokumentere at have bestået Indfødsretsprøven af 2015. Du kan læse mere herom under Indfødsretsprøven af 2015

For børn over 12 år, der endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse) og ikke forventes at aflægge denne inden tidspunktet for vedtagelsen af det lovforslag, barnet optages på, anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til det, der kan forventes af et barn på den pågældendes alderstrin, som tilstrækkelig.

3. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far

Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far efter den 11. oktober 1993 til og med den 30. juni 2014 kan blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedperson uden at opfylde de almindelige betingelser. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 16, jf. § 33, stk. 4.

Det er en forudsætning, at faderen havde dansk statsborgerskab på tidspunktet for barnets fødsel.

Det er endvidere en forudsætning, at forældrene ikke var gift på tidspunktet for barnets fødsel og ikke efterfølgende er blevet gift, idet barnet i modsat fald automatisk har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen. Læs mere under Automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab.

I særlige tilfælde vil det kunne komme på tale, at Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder om en dna-test med henblik på at fastslå faderskabet. Udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen om dansk statsborgerskab vedrører. Udlændinge- og Integrationsministeriet angiver, hvor og hvordan prøver til brug for dna-undersøgelser skal udtages og forestår rekvireringen af det fornødne materiale til brug for prøveudtagningen. Dna-analysen foretages af Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. Læs mere i bekendtgørelse nr. 873 af 4. juli 2014 om dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret.

Børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk. Læs mere under Automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab.

For ansøgere, der er fyldt 18 år, koster det 1.200 kr. at søge om dansk statsborgerskab. Gebyret indbetales til Udlændinge- og Integrationsministeriet på følgende konto i Danske Bank: reg.nr. 0216, kontonummer 4069073948. I feltet ”meddelelse til beløbsmodtageren” skal ansøgerens cpr.nr. skrives. Der skal vedlægges kvittering for betaling af gebyret, når ansøgeren indsender sin ansøgning. Der betales kun gebyr én gang.

Reglerne om gebyrindbetaling findes i indfødsretslovens § 12 (lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret, som ændret ved lov nr. 730 af 25. juni 2014 og lov nr. 1496 af 23. december 2014).

Sidst opdateret 14/12 2016