Risikoopmærksom sagsbehandling

SIRI kontrollerer dokumenter og oplysninger i ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse.

Når SIRI modtager en ansøgning om opholdstilladelse, vurderer SIRI, om betingelserne for at få en tilladelse er opfyldt. SIRI vurderer, om oplysningerne i ansøgningen er korrekte. SIRI er desuden opmærksom på oplysninger, som kan tyde på et muligt misbrug.

Hvis SIRI fx får mistanke om, at en ansøger har vedlagt falske dokumenter om uddannelse, kan SIRI bede den danske repræsentation i uddannelseslandet om at vurdere dokumenterne. SIRI kan også bede politiet om hjælp til at vurdere dokumenter. Det gælder typisk dokumenter om identitet.

Sidst opdateret 01/05 2017