Hvad er ekstremisme og radikalisering?

Her kan du læse mere om begreberne ekstremisme og radikalisering.

Ekstremisme og radikalisering og er ikke entydigt definerede begreber, og der er mange forskellige opfattelser af, hvad ekstremisme og radikalisering er.

Her forstås ekstremisme som et fænomen, der forekommer, når personer eller grupper udøver eller søger at legitimere fx trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med.

Ved radikalisering forstås i denne sammenhæng en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske gradvist eller mere pludseligt. Radikaliseringsprocesser er meget forskellige hos de enkelte personer, det drejer sig om. En række faktorer kan være medvirkende til, at der sker en radikaliseringsproces. Der kan være tale om både personlige, psykologiske årsager og sociale faktorer inkl. familiemæssige forhold. Radikaliseringsprocessen er ikke irreversibel. Den kan stoppes eller vendes om, hvorved borgeren enten gradvist eller mere pludseligt lægger den ekstreme ideologi og/eller adfærd bag sig. I nogle tilfælde kan online ekstremistisk materiale eller radikale debatfora på sociale medier være medvirkende årsag til radikalisering, i andre tilfælde kan kontakten til et ekstremistisk miljø eller en ekstremistisk autoritet være udslagsgivende for en radikalisering.

Ekstremistiske miljøer og ideer er ofte karakteriseret ved:

  • Manglende respekt for andre menneskers frihed, rettigheder og synspunkter.
  • Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.
  • Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
  • En lukkethed omkring miljøet eller gruppen, som skaber et stadigt mere udtalt opfattet modsætningsforhold mellem 'os' i miljøet, gruppen og 'dem', de forestillede fjender – ofte stort set alle uden for miljøet.
  • Ønsket om at skabe et mere 'ordnet', 'rent' eller 'retfærdigt' samfund.

Radikalisering er ofte karakteriseret ved:

  • At processen kan ske gradvist eller mere pludseligt – i visse tilfælde i forbindelse med en kognitiv åbning knyttet til en væsentlig livsbegivenhed.
  • At der ingen simple årsagssammenhænge er, men radikaliseringen kan ske på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål.
  • At radikalisering kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål.
  • At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper samt – i de seneste år – også en mere åben påvirkning via sociale medier.
  • At personen kan tage afstand fra familie, venner, fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber uden for det ekstreme miljø.
  • At der kan ske en ᾿dehumanisering’, hvor dem, man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker længere, hvilket igen kan være med til at legitimere voldshandlinger.

Med ekstremistiske miljøer forstås alle former for politisk og religiøs ekstremisme, herunder højreekstremisme, venstreekstremisme og ekstremistiske islamistiske miljøer. I hæftet Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer findes en grundlæggende præsentation af miljøernes ideologier, aktiviteter, rekrutteringsformer m.v.

Hent Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 25/04 2016