Den tidlige forebyggelsesindsats

Her kan du læse mere om indsatsen for at forebygge ekstremisme og radikalisering.

Den tidlige indsats for at forebygge ekstremisme omfatter navnlig fire indsatsområder:

  • Strategisk samarbejde med lokale myndigheder og institutioner
  • Udbredelse af viden om bekymringstegn og handlemuligheder
  • Borgerrettede initiativer
  • Internationalt samarbejde

Strategisk samarbejde med lokale myndigheder og institutioner

Strategisk rådgivning til kommuner

I alle landets politikredse er der oprettet såkaldte infohuse med særlig ekspertise i at forebygge ekstremisme og radikalisering. Infohusene bygger på et samarbejde mellem politi og kommuner, herunder ikke mindst SSP-samarbejdet mellem sociale myndigheder, skoler og politi. Samarbejdet er understøttet af løbende undervisning og rådgivning, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) samt PET’s forebyggelsescenter yder i fællesskab. Der arbejdes kontinuerligt med at styrke samarbejdet med og rådgivningen af infohusene, de enkelte kommuner samt andre institutioner, fx ungdomsuddannelsesinstitutioner, med særlige udfordringer vedrørende ekstremisme og radikalisering.

Læs mere om landets infohuse og den danske forebyggelsesmodel

Læs om, hvordan du kan kontakte SIRI i forbindelse med behov for rådgivning eller undervisning

Rådgivning om exit-indsatser

Exit-indsatsen er målrettet personer, som allerede er engageret i ekstremistiske miljøer, og som søger hjælp til at forlade dem. Det kan være vanskeligt at komme ud af et ekstremistisk miljø, da personerne i miljøerne ofte har isoleret sig fra sociale netværk uden for de ekstremistiske miljøer og dermed også fra sociale tiltag, der skal støtte en person efter bruddet.

En exit-indsats skal kunne understøtte etablering af en ny tilværelse. Det gælder både i forhold til ydre omstændigheder såsom at etablere ny omgangskreds, andre boligforhold, beskæftigelse eller uddannelse. I nogle tilfælde vil der også være behov for støtte til at skabe refleksion og opbygge tilværelseskompetencer. Her kan mentorstøtte være en mulighed.

Det kan også være forbundet med sikkerhedsmæssige risici at forlade et ekstremistisk miljø, fx i sammenhæng med den stigende grad af tætte forbindelser mellem kriminelle bandemiljøer og ekstremistiske miljøer. SIRI rådgiver derfor kommuner og politi om, hvordan exit på ekstremisme-området i relevant omfang kan koordineres med indsatsen for bandeexit. Erfaringer fra bandeexit viser, at en hurtig, tværfaglig og koordineret indsats kan være med til at hjælpe unge ud af et kriminelt miljø og ind i en kriminalitetsfri tilværelse.

Håndtering af udfordringerne med rekruttering til væbnede konflikter i udlandet

SIRI rådgiver kommunerne og lokale fagpersoner om håndtering af udfordringerne i forbindelse med især unges rekruttering til og deltagelse i konflikter i udlandet. Formålet er at forhindre personer i at rejse ud og deltage i de væbnede konflikter samt sørge for, at myndighederne får de bedste redskaber til at sætte hurtigt ind, både når der er risiko for udrejse, og når de pågældende vender hjem.

SIRI tilbyder bl.a. kommuner og politi målrettet støtte til at inddrage forældre og andre lokale ressourcepersoner. I flere kommuner er der fx etableret forældrenetværk. Desuden er der afholdt informationsmøder i hver politikreds om udfordringerne med rekruttering til væbnede konflikter i udlandet og afholdt lokale dialogmøder med civilsamfundsaktører.

Endelig blev der i 2014 udviklet en pjece med titlen ”Er du bekymret for, at din søn eller datter er på vej til Syrien?”, der skal understøtte den lokale indsats i kommuner og politi for at involvere forældre og give dem en kort indføring i bekymringstegn og gode råd om, hvad man kan gøre, hvis ens barn er i risiko for at rejse.

Formålet med pjecen er desuden at oplyse forældrene om, hvor de kan henvende sig for at få hjælp fra myndighederne. Pjecen er oversat til arabisk, tyrkisk, somali, urdu og engelsk og kan rekvireres ved henvendelse til SIRI på siri@siri.dk.

Ankestyrelsen udarbejdede i 2015 en undersøgelse for det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold af 20 kommunale sager om unge, hvor kommunen ved – eller formoder – at de unge er rejst til en væbnet konflikt i udlandet, bl.a. til Syrien. Undersøgelsen skitserer den sociale baggrund for de radikaliserede unge og de sociale problemer, deres familier har.

Hent rapporten 20 sager om unge formodet udrejst til væbnet konflikt

Udbredelse af viden om bekymringstegn og handlemuligheder

Opkvalificering

Lærere, pædagoger, socialarbejdere, medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, asylcentermedarbejdere, boligsociale medarbejdere og mange andre faggrupper kan i deres daglige kontakt med borgere være de første til at opleve en ændret adfærd, der kan være udtryk for radikalisering.

Det er derfor vigtigt, at langt flere faggrupper end hidtil opnår et grundlæggende kendskab til bekymringstegn i forbindelse med ekstremisme og til brugen af relevante støttende, forebyggende indsatser og handlemuligheder.

Endvidere har en række danske og internationale sager vist, at psykiske lidelser kan udgøre en risikofaktor i forhold til at blive radikaliseret. Der er derfor ligeledes behov for, at udvalgte medarbejdergrupper med kontakt til personer med psykiske vanskeligheder har viden om, hvordan de kan håndtere en borger, som viser tegn på radikalisering.

På baggrund heraf har SIRI og PET igangsat en bred indsats for at nå de nye målgrupper og imødekomme efterspørgslen. For at styrke den lokale opkvalificering via bl.a. SSP-ressourcepersonerne, er der udarbejdet et interaktivt undervisningsmateriale, der kan nå ud til brede medarbejdergrupper og dermed øge den generelle opmærksomhed og viden om bekymringstegn og handlemuligheder.

Læs mere om håndbogsserien om Forebyggelse af ekstremisme

Borgerrettede initiativer

Landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches

Den forebyggende eller støttende indsats overfor borgere, som viser tegn på radikalisering eller har tilknytning til ekstremistiske miljøer, kan tage mange former. Blandt de mest centrale værktøjer til forebyggelse af ekstremisme er mentorindsats og forældrecoaching.

Med en række særlige uddannelsestilbud er der skabt grundlag for et landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. De landsdækkende korps fungerer ved, at kommuner, som ikke råder over uddannede mentorer og forældrecoaches, har mulighed for at låne disse, hvis behovet opstår.

Det landsdækkende korps af forældrecoaches skal yde støtte til forældre til unge i risikogruppen samt etablere netværk, hvor pårørende kan udveksle erfaringer og tale om mulighederne for at løse problemerne.

I relation til det stigende antal kvinder, der ses blandt udrejste til Syrien og Irak, er der på de nye mentoruddannelser flere kvinder blandt deltagerne end tidligere.  Flere kommuner har direkte rekrutteret kvinder ud fra en vurdering af, at det ofte er nødvendigt at have tilknyttet en kvindelig mentor for at kunne opbygge en tillidsfuld relation til kvindelige mentees.

Mobilisering af civilsamfundet

I arbejdet med at nå målgruppen af personer, der befinder sig i ekstremistiske miljøer, har kommuner og politi gjort en række erfaringer. En af udfordringerne er ifølge aktørerne, at personer i ekstremistiske miljøer kan være svære at nå, da de oftest har meget lav tillid til myndighedspersoner. Der er derfor behov for de civile aktørers bidrag – både i den brede forebyggelsesindsats og i den mere specialiserede. De civile aktører har gode forudsætninger for at skabe positive fællesskaber i områder, hvor der er risiko for ekstremisme og radikalisering. På den baggrund arbejdes der med kompetenceopbygning af civilsamfundsaktører, for dermed at styrke deres kapacitet og kompetencer til at arbejde forebyggende med denne udfordring.

Forebyggelse af online-radikalisering

Ekstremistiske grupper og enkeltpersoner udnytter i stigende grad internettet og sociale medier som platform til at sprede propaganda, rekruttere nye tilhængere og koordinere aktiviteter. Det gælder både højre- og venstreekstremistiske miljøer og religiøse ekstremistiske miljøer. Via populære sociale medier som YouTube, Facebook og Twitter er det muligt at opnå hurtig spredning af symboler, billeder, film, musik og nyheder med antidemokratiske og voldelige budskaber. Brede kampagner kombineres med aktiv tilstedeværelse på online-fora, hvor ekstremister kan gå i direkte dialog med potentielle - eller allerede overbeviste - sympatisører.

Denne offensive, strategiske brug af lettilgængelige sociale medier har øget risikoen for, at søgende og påvirkelige personer kommer i kontakt med ekstremistiske personer og grupperinger. Samtidig forudsætter en radikaliseringsproces i langt de fleste tilfælde også ”offline”-socialisering ved personlige møder, netværk og gruppeaktiviteter offline.

Der er derfor behov for et styrket fokus på forebyggelse af online-radikalisering med afsæt i en flerstrenget tilgang, der omfatter både online- og offline-aktiviteter. Der er behov for:

  • at styrke digital dannelse og kritisk tænkning,
  • at svække ekstremistiske budskabers appel,
  • at monitorere ekstremistiske miljøers brug af sociale medier og opnå mere viden om online-radikalisering.

Forebyggelse af online-radikalisering er et særskilt fokusområde, men aktiviteter til forebyggelse af online-radikalisering, skal ses i sammenhæng med den samlede indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i Danmark, som er baseret på det tværgående myndighedssamarbejde nationalt og lokalt.

Centrale initiativer:

  • Udvikling af et online-baseret undervisningsmateriale med fokus på digital dannelse, kildekritik, propagandateknikker og konspirationsteknikker til brug i grundskolen, på ungdomsuddannelser og i fritidsklubber
  • Viden om online-propaganda og online-adfærd i den allerede eksisterende opkvalificering af fagfolk om forebyggelse af radikalisering
  • Monitorering af ekstremistiske gruppers brug af nettet i forhold til radikalisering og rekruttering
  • Øget forskning om online propaganda, radikalisering, rekruttering m.v.

Exit-Comeback

Erfaringer og forskning viser, at det kan være vanskeligt for personer at frigøre sig fra de ekstremistiske miljøer, fordi de ofte har isoleret sig fra sociale netværk uden for miljøerne.  Derfor etableres et exit-center, som kan yde støtte og hjælpe med at komme godt videre. Exit-centeret drives af Comeback, som i forvejen arbejder med udsatte personer. Centeret skal gennem individuel rådgivning hjælpe personer væk fra det ekstremistiske miljø, så de kan lægge vold, kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd bag sig. Exit-Comeback er et åbent og anonymt tilbud, som vil arbejde opsøgende i miljøer i København og Københavnsområdet, hvor der er relativt store udfordringer med målrettet rekruttering af personer til ekstremistiske grupperinger.

National Hotline

København og Aarhus står i fællesskab i spidsen for en landsdækkende telefonlinje, der skal medvirke til forebyggelse af radikalisering. Hotlinen er en samlet indgang for forældre, pårørende og andre, som er bekymrede for, at deres barn, pårørende eller nogen i deres omgangskreds er i risiko for radikalisering, har tilknytning til et ekstremistisk miljø eller påtænker at udrejse til en konfliktzone i udlandet. Hotlinen tilbyder umiddelbar rådgivning og kan samtidig oplyse borgere om, hvor og hvordan de kan få yderligere hjælp og støtte i deres lokalområde. Hotlinen bemandes af fagfolk, som er vant til at håndtere lokale henvendelser om radikalisering. Opgaven løftes i et samarbejde mellem Århus’ og Københavns indsatser til forebyggelse af radikalisering. Hotlinen er åben for opkald dagligt i tidsrummet 8-21. Telefonnummeret er 41 74 90 90.

Internationalt samarbejde

Udfordringerne med ekstremisme er en fælles international udfordring. Danmark har derfor i en årrække deltaget i det internationale arbejde med at forebygge ekstremisme og terrorisme. Indsatsen omfatter navnlig videndeling om forskning og metodeudvikling og samarbejde om udvikling og afprøvning af konkrete målrettede forebyggelsesindsatser.

Internationalt er der stor efterspørgsel på viden om den danske tilgang til forebyggelse. Der er ikke mindst fokus på den socialfaglige og ungdomspædagogiske tilgang, myndighedssamarbejderne i SSP, PSP og KSP samt erfaringerne fra større byer som Aarhus og København, der har vakt stor opmærksomhed og interesse.

Det internationale samarbejde er ikke kun vigtigt i forhold til Danmarks umiddelbare nabolande i EU; også forebyggelsesindsatsen i tredjelande har betydning for Danmark og danske interesser i ind- og udland. Udenrigsministeriet koordinerer arbejdet med at opbygge kapacitet i tredjelande. PET har bl.a. i samarbejde med Udenrigsministeriet stået for kapacitetsopbygning af myndigheder i Kenya om forebyggelse af ekstremisme. Endvidere igangsættes nu et projekt, som skal udbrede de danske erfaringer med forebyggelse i Libanon, Tunesien og Jordan.

Andre eksempler på internationalt samarbejde er Nordisk Netværk til Forebyggelse af Ekstremisme, Policy Planners Network, Radicalisation Awareness Network samt Global Counterterrorism Network.

Satspuljeaftalen 2015 og tidligere indsatser

Udfordringer med ekstremisme og radikalisering ændrer sig løbende, hvorfor der konstant er behov for at videreudvikle og iværksætte nye indsatser målrettet de aktuelle udfordringer.

I januar 2015 indgik satspuljepartierne under overskriften Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme en aftale om udmøntning af 60,9 mio. kr. i perioden 2015-2018 til en styrket forebyggelse af ekstremisme og radikalisering.

Det overordnede formål med indsatsen er at styrke forebyggelsen af, at børn, unge og voksne radikaliseres, rekrutteres til ekstremistiske miljøer og eventuelt begår kriminelle handlinger. Forebyggelsesindsatsen suppleres derudover med exitindsatser målrettet de personer, som allerede er blevet rekrutteret til ekstremistiske miljøer, og som søger hjælp til at komme ud af miljøerne. Satspuljeindsatsen går derfor på to ben, hvor der på den ene side er fokus på at styrke den sociale forebyggelse overfor personer, der er i risiko for radikalisering, og på den anden side er fokus på støtte til exit for de personer, som allerede er en del af de ekstremistiske miljøer.

Der er afsat midler til gennemførelse af i alt 19 initiativer fordelt på tre indsatsområder:

  • Styrket kommunal indsats og opkvalificering af fagfolk (i alt 19,6 mio.kr.)
  • Nye værktøjer til forebyggelse og exit (i alt 28 mio. kr.)
  • Mobilisering af civilsamfund og lokalmiljøer (i alt 10,3 mio. kr.)

Der er derudover afsat 3 mio. kr. til gennemførelse af en evaluering ved en ekstern evaluator.

Se faktaark om udmøntning af satspuljeaftalen (pdf) (nyt vindue)

Tidligere indsatser

I 2009 offentliggjorde den daværende VK-regering den første danske handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

I efteråret 2014 fulgte den tidligere SR-regering op med handlingsplanen Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringens Handlingsplan.

Hent En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge

Hent Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringens handlingsplan

Evaluering

COWI har evalueret handlingsplanen En fælles og tryg fremtid.

Hent Midtvejsevaluering af regeringens handlingsplan "En fælles og tryg fremtid"

Hent Evaluering af indsatsen for at forebygge radikalisering og ekstremisme

En række af initiativerne i satspuljeaftalen for 2015 evalueres i perioden 2015-2019 af Oxford Research.

Sidst opdateret 21/06 2016