Om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Læs om definitioner og den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Den 11. oktober 2016 blev en ny handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol offentliggjort.

Med handlingsplanen skal der sættes tidligt og markant ind med nye indsatser for at forhindre, at unge kvinder og mænd i Danmark trues til at indgå ægteskaber, at børn sendes på genopdragelsesrejser, og at negativ social kontrol begrænser børn, unge og voksnes mulighed for at være en del af det danske samfund.

Læs den samlede handlingsplan (pdf) (nyt vindue)

Læs pressemeddelelsen for handlingsplanen

Se oversigt over handlingsplanens initiativer

Hvad er æresrelaterede konflikter?

Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – også på tværs af landegrænser. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. Fx kan et fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiens ære.

Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien fx kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde.

Æresrelateret vold udøves ofte af den unges familie og omgangskreds, og det kan derfor være langt sværere for offeret at bryde ud af volden og søge hjælp, da hun/han kan blive udsat for trusler og vold både fra medlemmer fra familien og omgangskredsen.

Konflikterne er ofte præget af stor kompleksitet, og det kan derfor være en god idé at søge faglig sparring, hvis man står med en sag for første gang.

Konflikttyper

På det æresrelaterede område findes der forskellige konflikttyper, og behov for hjælp kan være meget forskelligartet. Du finder her en oversigt over følgende konflikttyper:

Tvangsægteskaber
Tvangsægteskaber er ulovlige og kan defineres som et ægteskab, hvor en eller begge parter er blevet tvunget til at indgå ægteskab imod deres vilje fx ved vold eller trussel om vold.  

Læs mere om tvangsægteskaber her.

Genopdragelsesrejser
En genopdragelsesrejse er en rejse, hvor et barn eller en ung under 18 år – som oftest mod sin vilje – bliver sendt til forældrenes hjemland eller et andet land i en længere periode.

Læs mere om genopdragelsesrejser her.

Religiøse vielser
Religiøse vielser uden borgerlig gyldighed er en religiøs handling, der efter dansk ret ikke har juridisk gyldighed. 

Læs mere om religiøse vielser her. 

Hvad er negativ social kontrol?

Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af fx manglende frihed og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter.

Årsager til udøvelse af negativ social kontrol

Der kan være mange årsager til, at en familie eller omgangskreds vælger at udøve negativ social kontrol. Det kan være for at værne om eller genoprette familiens ære og sikre at familiemedlemmer ikke overtræder normer og optræder med en adfærd, som krænker familiens ry. Den negative sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn/unge.

Rådgivning om negativ social kontrol til børn og unge

Omfang

I 2017 blev der foretaget en undersøgelse af social kontrol blandt ca. 4.500 unge i alderen 15-29 år (Als Research 2018). Undersøgelsen viste, at minoritetsetniske unge i betydeligt højere grad end majoritetsetniske unge bliver udsat for negativ social kontrol. Undersøgelsen viser blandt andet, at:  

  • Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund oplever at have markant mindre selvbestemmelse og frihed sammenlignet med de øvrige unge. Fx må 12 % af de minoritetsetniske piger mellem 15 og 17 år ikke have venner af det modsatte køn, og 13 % ved ikke, om de må.
  • Blandt 15-17-årige oplever 37 % af de minoritetsetniske kvinder og 24 % af de minoritetsetniske mænd begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste/ægtefælle. Samlet set gælder det 30 % af de minoritetsetniske unge sammenlignet med 5 % af de majoritetsetniske unge.
  • 25 % af minoritetsetniske kvinder og 28 % af de minoritetsetniske mænd i alderen 18-29 år oplever, at hensynet til familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hverdag.

Undersøgelsen peger desuden på, at der er en tæt sammenhæng mellem mistrivsel og konkrete oplevelser med negativ social kontrol i form af overvågning, trusler og vold.  Unge, der er udsat for denne form for negativ social kontrol, har større statistisk risiko for psykisk mistrivsel i form af fx depression eller langvarige stresstilstande.

Hent undersøgelsen her.

Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige medborgerskabsundersøgelse, Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, udkom sidst i november 2016. Heri fremgår det, at:

  • 19 % af unge indvandrere og efterkommere føler sig begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle.
  • 4 % oplever, at de bliver begrænset af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner.
  • 2 % af unge indvandrere og efterkommere tilslutter sig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder.

Undersøgelsen afspejler en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i andelen af unge, der oplever, at familien begrænser deres selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 23 % i 2014 til 19 % i 2016.

Hent Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark hos Integrationsbarometeret (nyt vindue)

Sidst opdateret 23.11.2018