Forside » Arbejdsområder » Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol » Om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Læs om den nationale handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Den 11. oktober 2016 blev en ny handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol offentliggjort.

Med handlingsplanen skal der sættes tidligt og markant ind med nye indsatser for at forhindre, at unge kvinder og mænd i Danmark trues til at indgå ægteskaber, at børn sendes på genopdragelsesrejser, og at negativ social kontrol begrænser børn, unge og voksnes mulighed for at være en del af det danske samfund.

Læs pressemeddelelsen for handlingsplanen

Læs oversigt over handlingsplanens initiativer (pdf) (nyt vindue)

Læs den fulde handlingsplan (pdf) (nyt vindue)

Hvad er æresrelaterede konflikter?

Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – også på tværs af landegrænser. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. Fx kan et fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiens ære.

Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien fx kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde.

Æresrelateret vold udøves ofte af den unges familie og omgangskreds, og det kan derfor være langt sværere for offeret at bryde ud af volden og søge hjælp, da hun/han kan blive udsat for trusler og vold både fra medlemmer fra familien og omgangskredsen.

Konflikterne er ofte præget af stor kompleksitet, og det kan derfor være en god idé at søge faglig sparring, hvis man står med en sag for første gang.

Rådgivning på det æresrelaterede område

Konflikttyper

På det æresrelaterede område findes der forskellige konflikttyper, og behov for hjælp kan være meget forskelligartet. Du finder her en oversigt over følgende fire konflikttyper:

Omfang

I 2010-2011 blev der foretaget en undersøgelse af social kontrol blandt 3000 unge (Als Research 2011). Undersøgelsen viste bl.a., at:

  • 25 % af unge med efterkommer- eller indvandrerbaggrund frygter tvangsægteskab.
  • 88 % af efterkommere og 85 % af indvandrere er udsat for social kontrol på området parforhold, seksualitet og køn. Drenge er næsten lige så udsatte som piger. Til sammenligning er 8 % af de resterende unge i Danmark udsat for dette.
  • 21 % af efterkommere og 25 % af indvandrere er udsat for social kontrol omkring deres hverdag og livsstil. Også her er drenge næsten lige så kontrollerede som piger. For de resterende unge i Danmark er tallet 5 %.

Hent Ung i 2011 hos Als Research (nyt vindue)

I januar 2015 blev rapporten ”Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark” publiceret som et led i arbejdet med det nationale integrationsbarometer (Ankestyrelsen 2015). Heri fremgår det, at:

  • 20 % af unge indvandrere og efterkommere oplever at være begrænset i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle.
  • 5 % oplever at være begrænset i forhold til valg af uddannelse/venner.
  • 2 % af indvandrere og efterkommere angiver, at de ikke går ind for ligestilling mellem kønnene.

Hent Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark hos Integrationsbarometeret (nyt vindue)

Undersøgelsen afspejler endvidere en positiv udvikling fra 2012 til 2013, særligt når det kommer til unge kvinders oplevelse af at kunne vælge kæreste/ægtefælle, hvor 12 % færre angiver, at de oplever at være begrænset af deres familie, når det kommer til valg af kæreste eller ægtefælle.

Sidst opdateret 29/05 2017