Forside » Arbejdsområder » Integration » Tilmelding til arrangementer » Investering i flere flygtninge og familiesammenførte kvinder på arbejdsmarkedet

Investering i flere flygtninge og familiesammenførte kvinder på arbejdsmarkedet

Informationsmøde for faglige ledere og nøglemedarbejdere på integrations- og økonomiområdet.

SIRI og mploy inviterer til informationsmøde om beregning af de økonomiske effekter af integrationsindsatsen med fokus på integrationsindsatsen for kvinder.

Der afholdes møde i Aarhus d. 6. marts 2019 og i København d. 8. marts 2019.

Står I i overvejelser om særlige indsatser for at få flere flygtninge og familiesammenførte kvinder ind på arbejdsmarkedet? Har I tanker om at styrke indsatsen for at få familieforsørgede kvinder ind på arbejdsmarkedet? Skal I arbejde målrettet for at finde nye veje til rekruttering til SOSU-området i kommunen? Så kan SIRI’s business case værktøj måske hjælpe i beslutningsprocessen.

SIRI har i samarbejde med mploy udarbejdet en række forskellige business cases og et beregnings-værktøj, som giver kommunerne et helt konkret og fleksibelt værktøj til at illustrere de økonomiske gevinster ved at investere i at få flere flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. I 2018 er værktøjerne udvidet med 2 business cases, der vedrører integrationsindsatsen for kvinder. Værktøjerne er blevet sendt ud til alle landets kommuner.

Hent materialet

For at hjælpe med at komme i dybden med de muligheder, der findes i business casene og beregnings-værktøjet, afholder SIRI i samarbejde med mploy et informationsmøde, der især er målrettet kommunale ledere og medarbejdere, der konkret kan gøre brug af værktøjerne. Målet med dagen er samtidig at give konkret inspiration til, hvilket afkast integrationsindsatsen kan give og drøfte perspektiver og muligheder i at arbejde med investeringer i integrationsindsatsen – bla. med fokus på kvinder.

Deltagerkreds

Møderne henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere på integrations- og økonomiområdet, der arbejder med de økonomiske og faglige rammer for integrationsindsatsen. Møderne har både fokus på den konkrete anvendelse af værktøjerne og muligheder for at skabe bedre beskæftigelseseffekt i integrationsindsatsen, og henvender sig derfor til ledere og medarbejdere med såvel faglig som teknisk indsigt i budgetlægning på integrationsområdet.

Program for møderne

Hent programmet for møderne (pdf)

I forbindelse med tilmeldingen skal man også tilmelde sig workshops. Man skal vælge mellem tre formiddags-workshops og tre eftermiddags-workshops:

Inspirationsworkshops – runde 1

  1. Muligheder og tilgange til indsatsen for familieforsørgede – Inspirationsoplæg med afsæt i erfaringerne fra kommuner og efterfølgende plenumdrøftelse om udfordringer og muligheder
  2. Muligheder og tilgange i at uddanne kvinder under 40 under integrationsprogrammet til SOSU-området - Inspirationsoplæg med afsæt i erfaringerne fra andre kommuner og efterfølgende plenumdrøftelse om udfordringer og muligheder
  3. 'Leg med business cases'. Workshop med mulighed for en mere grundig introduktion til det beregningsværktøj, der er udarbejdet til arbejdet med business cases. I workshoppen vil der være mulighed for at prøve at arbejde i værktøjet

Inspirationsworkshops – runde 2

  1. Muligheder og tilgange til indsatsen for familieforsørgede – Inspirationsoplæg med afsæt i erfaringerne fra kommuner og efterfølgende plenumdrøftelse om udfordringer og muligheder
  2. Muligheder og tilgange i at uddanne kvinder under 40 under integrationsprogrammet til SOSU-området - Inspirationsoplæg med afsæt i erfaringerne fra andre kommuner og efterfølgende plenumdrøftelse om udfordringer og muligheder
  3. 'Leg med business cases'. Workshop med mulighed for en mere grundig introduktion til det beregningsværktøj, der er udarbejdet til arbejdet med business cases. I workshoppen vil der være mulighed for at prøve at arbejde i værktøjet.

Tilmelding til møderne

Vestdanmark: Den 6. marts 2019 på Scandic Aarhus City
Tilmeldingsfrist den 21. februar 2019

Der er lukket for tilmelding

Østdanmark: Den 8. marts 2019 på Scandic Copenhagen
Tilmeldingsfrist den 22. februar 2019

Der er lukket for tilmelding

Sidst opdateret 07.03.2019