Forside » Arbejdsområder » Integration » Repatriering » Spørgsmål og svar om repatriering og reintegrationsbistand

Spørgsmål og svar om repatriering og reintegrationsbistand

Her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om repatriering og reintegrationsbistand.

Repatriering

1. Hvem kan få økonomisk støtte til repatriering?

Kredsen af udlændinge, der kan modtage økonomisk støtte til at vende tilbage til deres hjemland eller et tidligere opholdsland efter repatrieringsloven, omfatter:

  • Flygtninge mv.
  • Familiesammenførte til flygtninge mv.
  • Andre familiesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år, og
  • Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.

Udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag kan ansøge om at blive anset som omfattet af repatrieringsloven.

2. Hvem er undtaget fra at få økonomisk støtte til repatriering?

Danske og nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og Schweiz er ikke omfattet af repatrieringsloven og kan derfor ikke modtage støtte. Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., er endvidere ikke omfattet af repatrieringsloven og kan således heller ikke modtage støtte.

3. Hvilke former for økonomisk støtte findes der?

Man kan få to former for økonomisk støtte; hjælp til repatriering, der er en engangsydelse og blandt andet omfatter hjælp til etablering, og reintegrationsbistand, der er en pensionslignende løbende ydelse til ældre og/eller uarbejdsdygtige udlændinge.

4. Hvilke betingelser er der for at få hjælp til repatriering?

Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få hjælp til repatriering, at en familiesammenført udlænding vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med referencen (den person, der har dannet grundlag for familiesammenføringen). Det gælder dog ikke, hvis udlændingen er skilt fra referencen, hvis referencen er død, eller hvis udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og som voksen ønsker at repatriere. Ældre udlændinge, der er blevet familiesammenført med et herboende barn, kan også få økonomisk støtte, selvom det voksne barn (referencepersonen) ikke ønsker at rejse tilbage til hjemlandet, men vælger at blive i Danmark.

Det er en forudsætning, at man ikke råder over egne midler til repatriering. Når kommunalbestyrelserne vurderer, om man kan komme i betragtning til at modtage hjælp til repatriering, ses der bort fra formuebeløb på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller.

5. Hvor mange penge kan man få i økonomisk støtte?

Hvis en udlænding ikke selv har midler til repatriering, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt yde støtte til repatriering i det omfang og efter de beløb, der fremgår af repatrieringsloven. Som udgangspunkt kan udlændinge over 18 år få udbetalt et engangsstøttebeløb til hjælp til etablering på 133.866 kr. Støttebeløbet for udlændinge under 18 år er 40.826 kr. Beløbene er angivet i 2017-niveau.

Herudover kan man også få økonomisk støtte til at dække rejseudgifter, transport af personlige ejendele, etablering af erhverv i hjemlandet, støtte til fortsat skolegang i hjemlandet eller det tidligere opholdsland til mindreårige børn, samt støtte til at dække udgifterne til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, udgifter til lægeordineret medicin og til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler.

Visse ældre og/eller uarbejdsdygtige udlændinge kan desuden modtage den pensionslignende ydelse reintegrationsbistand.

6. Hvordan udbetales støtten?

Hjælp til etablering udbetales i to dele. For udlændinge over 18 år udbetales 53.546 kr. af til hjælp til etablering på tidspunktet for tilbagevenden, mens de resterende 80.320 kr. udbetales, når der er gået 12 måneder eller ved fortrydelsesrettens ophør.

For udlændinge under 18 år er fordelingen 16.330 kr. ved tilbagevenden og 24.496 kr. efter 12 måneder eller ved fortrydelsesrettens ophør. Beløbene er angivet i 2016-niveau.

7. Mister man sin danske opholdstilladelse, hvis man modtager økonomisk støtte?

Som udgangspunkt bortfalder en opholdstilladelse, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark. Flygtninge m.v. og familiesammenførte til flygtninge m.v., der vender tilbage til hjemlandet eller et tidligere opholdsland med henblik på at tage varigt ophold, mister dog først deres opholdstilladelse i Danmark 12 måneders efter udrejsen fra Danmark – det, der kaldes fortrydelsesret.

Andre udlændinge har som udgangspunkt ikke fortrydelsesret og mister derfor deres opholdstilladelse, når de opgiver deres bopæl i Danmark. En udlænding kan dog søge om, at opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet.

Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse skal – inden de rejser ud af Danmark – søge om forlængelse af deres opholdstilladelse. Dermed opretholder de deres opholdsstatus i den periode, de er omfattet af fortrydelsesretten og kan inden for perioden vende tilbage til Danmark.

Ansøgningsskemaet til forlængelse af opholdstilladelse fås i kommunerne eller hos Dansk Flygtningehjælp.

8. Kan man fortryde og vende tilbage til Danmark?

Repatrieringsstøtten gives til udlændinge, der opgiver deres bopæl i Danmark og ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland.

Men hvis det ikke lykkes at etablere en ny tilværelse i hjemlandet, kan en flygtning m.v. inden for 12 måneder fra udrejsen vende tilbage til Danmark. Det er det, der kaldes fortrydelsesret. Andre udlændinge har som nævnt ikke fortrydelsesret, og de må derfor på ansøge om en ny opholdstilladelse i Danmark. De vil i den forbindelse skulle opfylde betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på ny.

Det er kun muligt at modtage hjælp til repatriering – altså engangsbeløbet – én gang. Det er altså ikke muligt på ny at modtage hjælp til repatriering – det vil sige engangsbeløbet, herunder hjælp til etablering, rejseudgifter m.v. – hvis en udlænding efter at have fortrudt repatriering vil gøre et nyt forsøg på at repatriere. Derimod kan en udlænding ved et nyt repatrieringsforsøg godt modtage reintegrationsbistand på ny.

9. Kan fortrydelsesretten forlænges?

Fortrydelsesretten for flygtninge m.v. kan i visse tilfælde forlænges med højest yderligere 12 måneder til at gælde i alt 2 år. Ansøgning om forlængelse skal indgives til Udlændingestyrelsen.

Ansøgningen skal sendes ca. 3 måneder inden udløbet af det første års fortrydelsesret. Der findes ikke et ansøgningsskema, men der skal skrives et brev, som indeholder de vigtigste grunde til, at der er brug for yderligere et år til at træffe den endelige beslutning. Udlændingestyrelsen vil så meddele, om fortrydelsesretten er blevet forlænget.

10. Skal udbetalt støtte tilbagebetales, hvis man fortryder og vender tilbage til Danmark?

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i alle tilfælde, hvor kommunen bliver bekendt med, at udlændingen enten har anvendt fortrydelsesretten eller at udlændingen, indenfor en periode på to år, på ny er indrejst i Danmark, på et nyt opholdsgrundlag.

11. Kan man vende tilbage til Danmark på et senere tidspunkt for at besøge familiemedlemmer eller venner?

Udlændinge fra visumpligtige lande skal søge om visum, hvis de ønsker at besøge familiemedlemmer eller venner i Danmark. Efter den gældende visumpraksis kan en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark, som udgangspunkt meddeles visum til Danmark, forudsat at ansøgeren tidligere har haft et uproblematisk ophold i Danmark.

Læs mere om visumreglerne på nyidanmark.dk (nyt vindue)

12. Hvem sørger for opholdstilladelse til det land, som man ønsker at vende tilbage til?

Inden hjemrejsen skal udlændingen selv sørge for at have en opholdstilladelse til det land, hvor man ønsker at tage ophold.

Reintegrationsbistand

13. Hvem kan få reintegrationsbistand?

Reintegrationsbistand er en pensionslignende ydelse, der er målrettet herboende udlændinge, der ønsker at forlade Danmark for at tilbringe alderdommen i hjemlandet.

Ældre udlændinge over 55 år, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år, kan få reintegrationsbistand. Udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er 50 år og må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller et tidligere opholdsland, kan også få reintegrationsbistand.

14. Hvor mange penge kan man få i økonomisk støtte?

Beløbet varierer afhængig af, hvilket land man vender tilbage til. De enkelte lande er således inddelt i 2 landegrupper.

Støtten udgør 3.500 kr. eller 4.500 kr. pr. måned afhængigt af, hvilket land man repatrierer til.

Reintegrationsbistanden udbetales som en løbende, månedlig ydelse i 5 år. Man kan også vælge at få støtten udbetalt som en livslang ydelse – i så fald får man henholdsvis 2.800 kr. eller 3.600 kr. om måneden.

Herudover kan udlændinge, der er berettigede til reintegrationsbistand, og som har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli 2002, få en supplerende reintegrationsbistand på 1000 kr. om måneden i 5 år eller 800 kr. om måneden i livslang ydelse.

15. Hvordan udbetales støtten?

Reintegrationsbistanden udbetales månedligt i 5 år eller som en livslang ydelse (se herunder).

16. Hvor lang tid kan man få støtte?

Reintegrationsbistanden kan udbetales som en månedlig ydelse i 5 år (henholdsvis 3.500 kr. eller 4.500 kr.), eller som en månedlig livslang ydelse, der udgør 80 pct. af den 5-årige ydelse (2.800/3.600 kr.).

17. Kan man medtage optjent pension, hvis man får reintegrationsbistand?

Udlændinge, der vender tilbage med reintegrationsbistand, kan i visse tilfælde medtage optjent pension til hjemlandet. Men pensionsbeløbet vil blive fratrukket reintegrationsbistanden.

Hvis pensionsbeløbet efter skat er højere end reintegrationsbistanden, er man ikke berettiget til at få reintegrationsbistand.

Muligheden for at medtage sin pension til hjemlandet eller det tidligere opholdsland afhænger i visse tilfælde af, at Danmark har indgået en aftale om social sikring med det pågældende land.

18. Må man arbejde, når man vender hjem, hvis man medbringer sin danske pension?

Den medtagne pensionsydelse indtægtsreguleres, hvis man har indtægter af en vis størrelse ved personligt arbejde.

Retten til at modtage pension ophører, hvis man tager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket, eller hvis man får indtægter, der kan dække behovet for reintegrationsbistand.

19. Hvem kan man kontakte for at få yderligere oplysninger eller har spørgsmål?

Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning til udlændinge, der ønsker at vende hjem.

I en individuel samtale kan Dansk Flygtningehjælp oplyse om muligheder og rettigheder i forbindelse med at vende tilbage og rådgive om, hvad det er vigtigt at overveje, inden man træffer sin beslutning. Det er muligt at få tolkebistand.

Det er også muligt at få telefonisk rådgivning om mulighederne for at vende hjem med økonomisk støtte.

Telefonrådgivningen finder sted på dansk og følgende fremmedsprog:

  • bosnisk/serbisk/kroatisk: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-14.00, tlf.: 33 73 52 33
  • arabisk og kurdisk (sorani): Mandag-torsdag 10-15, fredag kl. 10.00-14.00, tlf.: 33 73 52 28
  • dansk og engelsk: mandag-torsdag kl. 10.00-15.00, fredag 10 kl. 10.00-14.00, tlf.: 33 73 50 00

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3. sal
1300 København K

Gå til Dansk Flygtningehjælps hjemmeside (nyt vindue)

Tlf.: 33 73 50 00

E-mail: eller  

20. Hvordan søger man om hjælp til repatriering?

En ansøgning om hjælp til at vende hjem til sit hjemland eller tidligere opholdsland skal indgives til kommunen.

Hvis en udlænding – efter at have fået rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp – beslutter sig for at vende hjem, sender Dansk Flygtningehjælp et brev til kommunen og informerer om beslutningen, hvorefter kommunen behandler ansøgningen.

Sidst opdateret 10/07 2017