Hvem kan tage en IGU?

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes, kan begynde på en IGU.

Det er en betingelse, at udlændingen har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end fem år.

Nogle af de udlændinge, der bliver ansat i et IGU-forløb vil ved påbegyndelsen af forløbet være under integrationsprogrammet og i gang med danskundervisning og andre aktiviteter. Andre vil have afsluttet integrationsprogrammet.

Der stilles ingen sproglige krav til en udlænding, der ansættes i et IGU-forløb, men udlændingens danskkompetencer vil have betydning for, hvilke uddannelser udlændingen kan følge i undervisningsforløbet.

Det er virksomheden, der er ansvarlig for, at udlændingen opfylder betingelserne for ordningen. Udlændingen har ansvaret for at dokumentere, at vedkommende tilhører målgruppen.

Flygtninge kan dokumentere tilhørsforholdet til målgruppen ved at fremvise følgende:

Familiesammenførte til flygtninge kan dokumentere tilhørsforholdet til målgruppen ved at fremvise følgende:

  • Brev fra Udlændingestyrelsen om meddelelse af opholdstilladelse som familiesammenført
  • Brev fra Udlændingestyrelsen om meddelelse af opholdstilladelse til den flygtning, som udlændingen er familiesammenført til - Se hvordan en opholdstilladelse ser ud.
  • Opholdskort - se eksempel her.
  • Udskrift af CPR-register (Bopælsattest)

Bemærk at kommunen kan lave et opslag i Udlændinge Informations Portalen (UIP), hvis der er behov for at afklare om en udlænding tilhører målgruppen for IGU. Alle kommuner har adgang til UIP, som kan tilgås via nyidanmark.dk (nyt vindue).

En udlænding i ordinær beskæftigelse på en virksomhed kan ikke i forlængelse heraf deltage i et IGU-forløb på den samme virksomhed. Det er dermed ikke hensigten, at udlændinge i ordinær beskæftigelse overgår til integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.

Sidst opdateret 22/08 2017

Sammen om integration til brug på forsidens højrespalte

Sammen om integration er et virksomhedspartnerskab, der skal hjælpe flere flygtninge med at komme i job.

Læs mere om Sammen om integration (nyt vindue)

Hjælp til at komme i gang

Kontakt Jobservice Danmark på 72 200 350, hvis du har du spørgsmål til IGU eller ønsker hjælp til at komme i gang. Du kan også kontakte dit lokale jobcenter, hvis du ønsker hjælp til formidling af flygtninge.

Jobservice Danmark bygger bro mellem virksomheder og alle landets jobcentre og gør det let og hurtigt at stille pladser til rådighed for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Læs mere om Jobservice Danmark (nyt vindue)